[Denne side er under opbygning]
I 1186 skænkede biskop Absalon bl.a. landsbyen Solbjerg til roskildebispen.
I 1621 besluttede Christian den 4., at Solbjergs jorder ikke længere skulle drives af selvstændige bønder, men inddrages som jord for Københavns Ladegård.
Ladegårdens arealer svarede omtrent til den nuværende Frederiksberg Kommune.
Byen, der nu er helt forsvundet, lå måske syd for den nuværende Solbjergvej.
I 1651 fik tyve bønder fra Store Magleby på Amager lov at flytte til den vestlige del af jorden, hvor de grundlagde Ny Hollænderby. Byen eksisterede dog kun i ca. 50 år.
I 1700-tallet blev der anlagt en del lystgårde på Frederiksberg. Én af dem var Prinsessernes Gård, der lå ved indgangen til Frederiksberg Have.
På kong Christian den 6.’s tid blev Frederiksberg Allé afspærret for almindelig færdsel. Ved Vesterbrogade stod en aflåst jernport. Samtidig blev Vesterbro lagt ind under Frederiksberg sognekirke.
Frederiksberg udviklede sig til et forlystelseskvarter. I 1800-tallet var der værtshuse i hovedparten af husene i Allégade. I Frederiksberg Allé lå bl.a. Alhambra og Alléenberg, samt en række teatre og revyscener.