Alhambra var en forlystelseshave, der lå mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej, på østsiden af den nuværende Alhambravej. Navnet var hentet fra slottet Alhambra i Granada i Spanien.
Alhambra blev etableret i 1857 af Tivolis grundlægger Georg Carstensen. Han var blevet uvenner med Tivolis ledelse og forlod sin stilling der og etablerede et nyt forlystelsessted på Frederiksberg.
Det åbnede dog først efter Georg Carstensens død. Foruden et stort teater, som på sin tid var landets største, bød Alhambra sit publikum på pantomimeforestillinger og fyrværkeri, som datidens kendte fyrværker, Gaetano Amici, stod for.
Alhambra eksisterede kun i 12 år. Publikum svigtede, bl.a. fordi haven lå et godt stykke udenfor byen, hvor der om aftenen ikke var gadebelysning.
Til Alhambra hørte en stor park, som efter nedlæggelsen blev udstykket til villagrunde på Alhambravej og Hauchsvej.
I dag er der ikke noget tilbage af Alhambra, men hjørneejendommen Frederiksberg Allé 42 bærer navnet Alhambra.
Hvor huset ligger i dag, var tidligere en herskabelig villa med en stor, tilhørende have. Her boede – ifølge sagnet – Kong Frederik den 4.’s elskerinde, Anna Sophie Reventlow. Den blev nedrevet i 1905.
Den nuværende bygning på det vestlige hjørne af Frederiksberg Allé og Alhambravej, stod færdig året efter. Den blev tegnet af Henrik Hagemann (1845-1910)
Fra starten – eller i hvert fald fra 1910 – lå i stueetagen “Tivoli-Konditoriet”. I dag er der stadig restaurant på hjørnet, og man har bevaret det gamle inventar.
Huset er et sjældent eksempel på jugendstilen på Frederiksberg. På facaden slynger sig blomsterranker, som kryber helt op under taget.
Alhambravej er mest bebygget med villaer. Det var en betingelse, da vejen blev anlagt, at kun bebyggelsen på gadehjørnene i hver ende måtte være etagejendomme.
Reglen blev dog fjernet i 1930’erne og i 1950 blev der derfor opført en beboelsesejendom (herunder) med Charles Schou som arkitekt.
På Alhambravej gik i en periode en af Frederiksbergs sporvognslinjer.
