Gaden, der er anlagt i 1749, er opkaldt efter kong Frederik den 3.’s dronning, Sophie Amalie, der også har givet navn til Amalienborg Slot.
Den er en af de vigtige gader i kvarteret Frederiksstaden der blev bebygget fra midten af 1700-tallet.
Amaliegade løber henholdsvis nord og syd for Amalienborg Slotsplads, og kolonaden, der forbinder to af slottets palæer er sammen med rytterstatuen midt på slotspladsen karakteristiske elementer, der bryder gadebilledet.
Mange af gadens bygninger er fornemme palæer, der passer ind i kvarterets mondæne præg. En del huse er tegnet af arkitekten Nicolai Eigtved. Han lagde også den overordnede plan for gadens bebyggelse, og bestemte f.eks. at vinduerne skulle sidde i samme højde i alle bygninger.
Køberne af grundene blev lokket med skattefrihed i 30 år. På kortet herover fra 1757 er Amaliegades grunde endnu ikke allesammen bebygget.
Oprindeligt skulle gaden hedde Danmarksgade som et led i navngivningsplanen for Frederiksstaden og Ny-København, hvor gaderne bl.a. fik navn efter rigets enkelte lande. Bredgade, skulle have heddet Norgesgade.
Amaliegade 9 ligger underligt tilbagetrukket og klemt mellem de to nabobygninger. Huset er i virkeligheden baghuset til et forhus – der aldrig blev bygget. Det var en klausul for at få skattefrihed, at grundene skulle bebygges indenfor fem år. Nogle grundejere startede med baghuset, men i dette tilfælde blev der aldrig bygget mere end det.
Ejendommen er i sin oprindelse fra 1700-tallet. I 1800-årene boede gehejmekonferensråd Jonas Collin (1776-1861) her. Collin holdt meget af naturen, og forlangte at gårdspladsen ikke måtte luges, så den altid var fyldt med mælkebøtter. I huset kom digteren H. C. Andersen, der i anledning af, at man ville rive nogle af de ældste bygninger på grunden ned, skrev sangen “Det gamle træ, oh lad det stå”.
I Amaliegade 10 lå tidligere Casino-teatret. Det var opført i 1845 af Georg Carstensen, der i forvejen drev Tivoli, som imidlertid kun havde åbent om sommeren.
Casino var tænkt som en slags vintertivoli, men den store sal, der havde plads til 1300 mennesker, kunne bruges til mange forskellige formål.
Derfor blev den i 1848 centrum for politiske møder, der var en del af den folkelige bevægelse for at få indført en grundlov.
Casino-teatret var tegnet af arkitekten H. C. Stilling (1815-1891) og blev nedrevet omkring 1960. I dag ligger Assurandørenes Hus på stedet.
Tæt på kolonaden ved Amalienborg ligger Det Gule Palæ i Amaliegade 18 (billedet herover). Det blev opført i midten af 1760’erne for købmanden Frederik Bargum, der drev handel med såvel sukker som slaver i Dansk Vestindien. Bygningen er tegnet af arkitekten Nicolas-Henri Jardin (1720-1799).
I 1800-tallet blev palæet brugt som gæstebolig af kongen og som bolig for medlemmer af kongehuset. F.eks. boede den senere kong Christian den 9. her med sin hustru Louise, indtil de blev regentpar i 1863. I dag bruges palæet som kontorer for Hofmarskallatet, Kabinetssekretariatet og Ordenskapitlet.
De fornemme huse i Amaliegade skulle være grundmurede, men i baggårdene måtte der godt bygges med bindingsværk.
I baggården til Amaliegade 21 (herover), på hjørnet af Fredericiagade, findes endnu et eksempel på 1700-tals bindingsværk. Det er den såkaldte Morten Farums gård, der var ét af de allerførste byggerier i Frederiksstaden.
Hvor der i Amaliegade 26-36 i dag ligger en beboelsesejendom, lå tidligere Almindelig Hospital. Overfor ligger det tidligere Frederiks Hospital (billedet herunder), der havde sine bygninger i såvel Amaliegade som Bredgade og i dag rummer bl.a. Danmarks Designmuseum.
I Amaliegade 25 lå fra 1785 Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Den var grundlagt i 1750, men enkedronning Juliane Marie fik opført en selvstændig bygning til den, da pladsen på hospitalet var for trang.
Bygningen blev tegnet af Laurids de Thurah, som sit eget hus, og senere overtaget af fødselsstiftelsen.
I 1910 flyttede stiftelsen sammen med Rigshospitalet til Nørre Fælled, hvor den fik adresse på Juliane Maries Vej.
Amaliegade 38 blev opført som biblioteksbygning for Det Classenske Fideicommis i 1792. Arkitekten er formentlig Andreas Kirkerup (1749-1810), som måske har i udformningen af facaden har ladet sig inspirere af en bogreol.
Biblioteket blev grundlagt af generalmajor Johan Frederik Classen (1725-1792), som Classensgade er opkaldt efter. Samlingen rummede efterhånden 30.000 bøger, og var Københavns tredjestørste bogsamling, som Classen stillede til rådighed for offentligheden. I 1869 blv bogsamlingen en del af Universitetsbiblioteket. I dag rummer huset en del af Kunstakademiets bibliotek.
I nabohuset, Amaliegade 40-42, har Det Classenske Fideicommis sit hovedsæde.