Mellem Amaliegade og Bredgade ligger et bygningskompleks, der blev opført i 1750’erne som hospital. Hospitalet omfatter hele grunden mellem Bredgade og Amaliegade.
Hospitalet har navn efter kong Frederik den 5. der tog initiativ til opførelsen. Over indgangen sidder kongens monogram.
Der er indgange fra begge gader og anlægget er strengt symmetrisk. og bestod af fire ens palæagtige bygninger på grundens hjørner, samt lavere fløje i midten. De en-etages længer med sygestuerne, danner en firkant, der omslutter en lukket gård.
Bygningerne blev tegnet af arkitekterne Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah. Hospitalet skulle indgå som en del kongens plan om Frederiksstaden, der skulle være en bydel for Københavns absolutte overklasse, og de blev derfor bygget som et borgerligt palæ.
Hospital var tidligere en mere almen betegnelse for en institution med sociale og sundhedsmæssige formål. Frederiks Hospital var Danmarks første, der udelukkende tog sig af de syge. Desuden havde Frederiks Hospital i 1700-tallet også til opgave at tage sig af børn født udenfor ægteskab. Der var i en periode en kasse, hvor man anonymt kunne lægge disse børn i.
I tilknytning til Frederiks Hospital, fandtes i Amaliegade Den Kongelige Fødselsstiftelse.
I modsætning til Almindelig Hospital i Amaliegade, var Frederiks Hospital i højere grad beregnet for de bedrestillede. Hospitalet var selvejende og hentede bl.a. sine indtægter fra postvæsenet i Norge, hvis overskud kongen havde bestemt skulle bruges til hospitalet.
Da man opførte Kommunehospitalet i 1863, overgik en del af patienterne hertil. I slutningen af 1800-tallet blev der rejst kritik af hospitalet, bl.a. fordi det var anlagt på en opfyldt grund, hvor sygestuerne stod direkte på jorden.
Derfor planlagde man et nyt, stort hospital, Rigshospitalet på Nørre Fælled. Det åbnede i 1910 og dermed ophørte Frederiks Hospital.
I nogle år var stedet hjem for forskellige kunstnere, men planen var dengang at rive Frederiks Hospitals bygninger ned.
De blev dog bevaret, da bankdirektør Emil Glückstadt købte dem. Hans plan var at det skulle indrettes til brug for Det Danske Kunstindustrimuseum, der siden 1894 havde ligget i en bygning på H. C. Andersens Boulevard.
Ombygningen til museum stod arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint for i første halvdel af 1920’erne.
Museet hedder i dag Designmuseum Danmark.
Hospitalets gård, Grønnegården, var oprindeligt planlagt som en “helbredende have”. Her blev der opstillet en række skulpturer, f.eks. “Havhestebrønden” fra 1916, der blev udført af Niels Skovgaard (1858-1938).
I dag bruges gården bl.a. til teaterforestillinger af Grønnegårdsteateret.