Gaden ligger, hvor der tidligere var en kanal i forbindelse med skibsværftet på Bremerholm.
Kanalen var anlagt som en del af fæstningen omkring København i 1606.
Den opsamlede vandet fra byens kloaker og med sit stillestående vand, var der en del rotter, der bl.a. søgte op i Det Kongelige Teaters bygning, og det fortaltes, at der i teateret var flere rotter end tilskuere.
Langs kanalen gik en gade, Størestræde, der havde sit navn efter en fisk, ligesom de andre gader i det nærliggende kvarter havde, f.eks. Laksegade. På illustrationen herover, ser man mod Holmens magasinbygning.
Efter koleraepidemien i 1853 besluttede man at kaste nogle af byens sundhedsfarlige kanaler til, bl.a. Holmens Kanal. Der blev i 1860’erne anlagt en bred gade ovenpå den.
Det blev en moderne gade, der som én af de første i København havde fortove og gadenumre på husene.
I det første forslag til Gammelholms bebyggelse, udarbejdet af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864), hed det at Holmens Kanal ville blive en “grandios avenue”.
En del pengeinstitutter flyttede ind på Holmens Kanal. Først og fremmest Nationalbanken, som tidligere havde ligget ved siden af Børsen, men som i slutningen af 1860’erne lod bygge et nyt kontorhus, hvor én af Flådens magasinbygninger havde ligget.
Andre pengeinstitutter ville gerne ligge tæt på Nationalbanken og nyde godt af beliggenheden i den fashionable gade.
Det gjaldt f.eks. Landmandsbanken, der flyttede ind i Peschiers Gård, der oprindeligt var opført for en købmand i slutningen af 1700-tallet. Bygningen (billedet herover) er tegnet af arkitekten Casper Frederik Harsdorff (1735-1799). Banken var grundlagt i 1871. I nyere tid har ejendommen været en del af Den Danske Banks hovedsæde.
Handelsbanken flyttede i 1891 ind i Erichsens Palæ på Kongens Nytorv. Da banken havde brug for mere plads, opførte den omkring 1910 ejendommen på Holmens Kanal 4 (billedet herover), der blev tegnet af arkitekten Frederik Levy (1851-1924) og Holmens Kanal 6-8 blev tegnet af arkitekten Carl Brummer (1864-1953).
På nordsiden åbnede i 1863 Københavns første “stormagasin” (billederne herover og herunder). Det var tegnet af arkitekten Johan Daniel Herholdt (1819-1902) i en – for København usædvanlig – italiensk renæssancestil. Bygherren var grosserer M. E. Grøn.
I “Grøns Pakhus”, som forretningen kaldtes, blev der handlet med manufakturvarer. Indretningen var yderst moderne, med et stort ovenlysvindue, og støbejernssøjler. Det mest moderne var dog, at varehuset som ét af de første steder i byen havde installeret et WC.
På resterne af én af Flådens magasinbygninger, opførte J. D. Herholdt i 1863 en bygning for Studenterforeningen, som var et mødested for de københavnske studenter (billedet herunder).
I 1910 flyttede foreningen ind i en helt nybygget ejendom ved H. C. Andersens Boulevard, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933).
Det var også Plesner, som stod bag det nye hus, der opførtes på Studenterforeningens plads i Holmens Kanal.
På hjørnet af Holbergsgade opførte nemlig i 1912 en monumental bygning som hovedsæde for forsikringsselskabet Hafnia. I dag rummer bygningen kontorer for Forsvarsministeriet. Billedet herunder er fra Illustreret Tidende, og optaget umiddelbart efter indvielsen.
På den modsatte hjørne af af Holbergsgade ligger en ligeså magtfuld bygning. Den er bygget omkring 1907 som hovedsæde for Østasiatisk Kompagni (herunder) efter tegning af arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947).
Her havde tidligere ligget et hotel, men det store rederi og handelsfirma ønskede sig en placering til sit hovedkvarter, der svarede til den position på verdensmarkedet, som ØK havde i begyndelsen af 1900-tallet.
Som et symbol på den verdensomspændende virksomhed ØK var, står i bygningens indre gård en statue med en globus. Gården er udsmykket med elefanter, der blev brugt i Thailand til transport af det teaktræ, som kompagniet handlede med.
I 1944 blev huset brændt næsten ned til grunden, som et led i den tyske besættelsesmagts “schalburgtage”, men blev efter krigen genopført næsten uændret.
Længst nede mod Holmens Kirke lå det præsentable Hotel Kongen af Danmark, men det blev revet ned i 1964, for at give plads til de nye bygninger for Nationalbanken.
I gadens vestlige del, der tidligere hed Størrestræde, lå en række mindre huse overfor Holmens Kirke.
De forsvandt i 1930’erne og gav plads til bl.a. en ny bygning for Overformynderiet på hjørnet af Bremerholm (billedet herunder).
Overformynderiet har til opgave at forvalte umyndiges og forsvundne personers formue. Institutionen blev oprettet i 1600-tallet, men blev en egentlig, statslig myndighed i 1869. Den lå først på Københavns Rådhus, men flyttede i 1894 til Stormgade i den bygning, der nu rummer Københavns Museum.
I 1937 blev der opført en ny bygning til Overformynderiet i Holmens Kanal. Den blev tegnet af arkitekten Frits Schlegel (1896-1965) og er udvendigt beklædt med grønlandsk marmor. Beklædningen var dog ikke med arkitektens gode vilje, men staten ønskede at støtte marmorudvindingen i Grønland.
I 1982 blev Overformynderiet nedlagt og dets opgaver overladt til pengeinstitutter. Bygningen anvendes i dag af et par ministerier.
Den store kontorbygning på Holmens Kanal 22, der ligger i karréen mellem Admiralgade, Laksegade og Nikolajgade, blev oprindeligt opført til forsikringsselskabet Haand i Haand i 1960.
Arkitekterne var Povl Ernst Hoff (1903-1992) og Bennet Windinge (1905-1986).
Bygningen blev anlagt i H-form, så den har en åben gård ud mod Admiralgade.
I dag rummer bygningen forskellige ministerier og styrelser.
Holmens Kanal ender i den vestlige ende ved Holmens Bro, der danner forbindelse mellem Gammelholm og Slotsholmen.