I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man så småt at dyrke organiseret idræt udendørs i København, men der var ikke mange steder, hvor det kunne lade sig gøre.
Fra 1911 etablerede Københavns Kommune et idrætsanlæg på en del af Østre Fælled.
Det var en del af planerne for Fælledparken, som var anlagt nogle år tidligere.
Begyndelsen var dog beskeden, for anlægget bestod de første år udelukkende af boldbaner, som Boldklubben af 1893 (B93) havde lejet.
Også Københavns Boldklub (KB) spillede på fælleden. Klubben, der Skandinaviens første fodboldklub, var dannet i 1876.
Klubhus havde man ikke fra starten, så spillerne klædte om i en lejlighed på Ny Blegdamsvej, inden de løb over til Fælledparken og spillede kampen.
Den første bygning i idrætsparken var den centrale tribune ved fodboldbanen, som var kombineret med klublokaler for de klubber, der brugte banerne her og i Fælledparken.
Tribunen havde fra starten omkring 700 siddepladser. Her var billetterne dyrere, end på “den billige langside” overfor, hvor man skulle stå op.
Ståpladserne var dog også overdækkede, og trinnene havde ekstra højde, så tilskuere på rækken bagved også kunne se kampen, for mange gik med høj hat, når de var til fodbold.
Tribunerne blev gradvist udbygget, og hele idrætsparken havde i 1930’erne kapacitet til 38.000 tilskuere. Det blev forøget til 50.000, da man i 1955 indviede en helt ny hovedtribune.
Den indgik som én af de fire tribuner i et helt nyt stadionanlæg, der under navnet Parken blev indviet i 1992. Bag ombygningen stod arkitektfirmaerne Gert Andersson og C. F. Møller.
Kapaciteten var nu igen på ca. 38.000 tilskuere, fordi alle i dag sidder ned.
I 2001 blev Parken forsynet med et tag, så hele anlægget kan dækkes til, f.eks. til koncerter.
Idrætsparkens indgangsbygning ud mod Østerbrogade blev opført i 1926 og havde Vilhelm Hvalsøe (1883‐1958) og Arthur Wittmack (1878‐1965). som arkitekter.
Her var der bl.a. skydebaner, restaurant og biograf.
Stilen var en slags art deco, men havde sikkert også inspiration fra de klassiske, græske stadionanlæg.
Dekorationerne i indgangsporten er af Axel Poulsen (1887-1972).
I 1911 blev der opført en tennishal (herover).
Den blev tegnet af Søren Lemcke (1864-1955). og samme år en hockeyhal. Året efter anlagdes atletikbanen.
Idrætshuset, der ligger ud til Gunnar Nu Hansens Plads, er tegnet af arkitekten Søren Jacobsen Lemcke og Eugen Jørgensen (1858-1910). Huset blev bygget omkring 1912.
Det indeholdt træningslokaler til brydning, boksning, fægtning m.m. samt sale til gymnastik og håndbold. De forskellige sportsgrene afspejles i mosaikker i mursten på husets facader.
Idrætshuset var én af de første bygninger i Danmark opført i jernbeton. Udenpå var det dog skalmuret, og i murstenene blev der udført små illustrationer af idrætsgrene.
I slutningen af 1920’erne stod en svømmehal færdig, og den var ligesom indgangsbygningen tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe.
I 1950’erne blev der desuden anlagt en skøjtebane, hvor vandet kunne fryses til is, så man kunne løbe på skøjter, selv om det ikke var frostvejr.
Det oprindelige stadionanlæg hedder i dag Østerbro Stadion. Her er baner til fodbold og atletik.
Og man kan dyrke idræt med klassiske statuer som tilskuere.
Omkring atletikbanen står en række kopier af skulpturer, hvis motiver er atleter. De blev skænket af bl.a. brygger Carl Jacobsen. Herover ses “Nævekæmperen Damoxenos” af Antonia Canova (1757-1822).
Over indgangen fra Østerbrogade sidder skulpturen “Ved målet” (herover), der er udført af billedhuggeren Alfred Boucher (1850-1934).
Billedhuggeren Ernst Mritz Geyger har udført statuen “Bueskytten” (herover), der står bag idrætsparkens indgangsbygning.
Indenfor i svømmehallen er en fontæne udført af Jean Gauguin med titlen “Havhesten”. Der er desuden to bronzefigurer, udført af E. Utzon-Franck, og en indgangsportal med figurer af Axel Poulsen.