Spring til indhold

Mariakirken

I det folkerige Vesterbro var der flere kirker, men først i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget én i bydelen tættest på Københavns Hovedbanegård.

Mariakirkens sogn blev udskilt fra >Sankt Mathæus Kirkes sogn og var fra 1899 et kirkedistrikt, hvor menigheden holdt til i en kirkesal.

Kirken blev indviet i 1909 og havde dengang mere end 1.000 siddepladser.

Mariakirken - interiør. Foto af Christian Christensen. (Det Kgl. Bibliotek)
Mariakirken – interiør. Foto af Christian Christensen. Billedet kan være taget kort efter indvielsen. (Det Kgl. Bibliotek)

Mariakirken har sit navn efter den bibelske figur Jomfru Maria og er tegnet af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928). Han har udformet kirken i gotisk stil med inspiration fra nordtysk kirkebyggeri.

I kirken er der udsmykninger i form af en fresko, udført af Johannes Kragh og vægmalerier af Stefan Viggo Petersen.

Kirken ligger ved Maria Kirkeplads, der blev anlagt samtidig med at kirken blev bygget.