Nørrebrogade var tidligt én af de vigtige udfaldsveje fra København. Vejen startede oprindeligt udenfor Nørreport og førte ud til landsbyerne Brønshøj, Utterslev og Husum og videre mod Ballerup og Frederikssund.
Betegnelsen -brogade henviser til, at vejen på det inderste stykke var brolagt – i modsætning til, hvad landeveje almindeligvis var.
Lige efter søerne gik et vejforløb – den senere >Nørre Allé – nordpå og skabte forbindelse til Østerbrogade.
I slutningen af 1700-tallet blev vejkrydset med Jagtvej udformet som en stor, rund plads – der senere kendtes som Nørrebros Runddel.
Udenfor runddelen hed vejen indtil 1870’erne Lygtevejen, fordi den gik ud til Lygtekroen (se nedenfor). Det boligkvarter, der skød op herude fra midten af 1800-tallet, hed Lygtevejskvarteret.
Her opstod den første, egentlige bebyggelse på Nørrebro, fordi den militære beskyttelseszone omkring København kun strakte sig ud til Jagtvej. Indenfor denne linje måtte der ikke opføres faste bygninger frem til 1852, hvor bestemmelsen blev ophævet.
Der var dog allerede i begyndelsen af 1800-tallet en del ejendomme langs Nørrebrogades inderste del.
Nørrebrogade begynder ved Dronning Louises Bro. Hjørneejendommene ved søerne er opført allerede i 1850’erne, som en præsentabel portal til bydelen (billedet herover).
De var meget iøjnefaldende og ragede op over den øvrige bebyggelse, så de i folkemunde blev opkaldt efter bjergkæden Dardanellerne, fordi de lignede den snævre passage mellem Middelhavet og Sortehavet.
På Nørrebrogade 9 opførte Haandværkerforeningen i København i 1862 en stiftelse for gamle håndværkere og enker. Bygningen var tegnet af arkitekten Theodor Sørensen (1825-1867) og findes stadig.
Det fortælles, at stiftelsen blev indviet af kong Frederik den 7., som glædede sig over at der var indrettet lokummer til beboerne.
I 1895 opførtes en ny afdeling af Alderstrøst i Møllegade.
Overfor Fælledvej ligger den katolske menigheds Sakrementskirke.
I 1700-tallet blev Assistens Kirkegård anlagt langs Nørrebrogade, som aflastning for de fyldte kirkegårde inde i byen.
På den modsatte side af gaden lå en langstrakt bygning, der rummede en reberbane, hvor man kunne fremstille reb og tovværk. Reberbanen lå, hvor Prinsesse Charlottes Gade ligger i dag.
Langs vejen lå flere landsteder, men også en del beværtninger og forlystelsessteder. F.eks. kunne man forfriske sig i “Danas Have” omkring Blågårdsgade, på “Lille Ravnsborg” ud for Solitudevej, eller på “Den Hvide Svane” på hjørnet af >Holtegade, der ses på billedet herover fra 1896.
Mellem Allersgade og Gormsgade ligger forretnings- og beboelsesejendommen Zøllnerhus (billedet herover). Den er opført i 1934-36 og tegnet af arkitekterne Charles I. Schou og Erik Kragh for brødrene Zøllner. Stilen er udpræget funktionalistisk og bygningen er som et af de første huse i Danmark opført i jernbeton. Den blev fredet i 2007
På Nørrebrogade 168 ligger ejendommen Uranienborg, der er opført 1901-1902 og tegnet af arkitekt Anton Rosen (1859-1928). Bygherre var snedkermester Christian Dahl, som fik opført et halvt hundrede ejendomme i København og på Frederiksberg. (Bl.a. Falkonér Allé 19, som også er tegnet af Rosen). Dengang lå huset et godt stykke uden for den tætbebyggede by, og blev i arkitekternes fagblad betegnet som et ”forstadshus”.
I sandstenspartiet i midten af bygningen er der indsat motiver fra dyrekredsen, udført af en billedhugger Basse. De astrologiske tegn må være en del af fortællingen om bygningens navn, som må have forbindelse til astronomen Tycho Brahes observatorium på øen Hveen.
Bemærkelsesværdigt er et dekorationsbånd i 1. salshøjde, hvor der er brugt skråtstillede natursten om ornament. Denne for form for udsmykning har Rosen også anvendt på ejendommen Vibensgård på Østerbrogade.
På Nørrebrogade 184 åbnede Stjerne Apoteket i 1910 (herunder).
Den yderste del af Nørrebrogade var indtil 1880’erne kun sparsomt bebygget. Den gik gennem det område, der kaldtes Kløvermarken, og her lå flere landsteder, f.eks. Petersdal, Petersminde og Ventegodt.
Nørrebrogade slutter ved Nørrebro Station. Her passerede den før i tiden Lygteåen, der var en “biflod” til Ladegårdsåen.
Gaden gik over Hyltebro, som har givet navn til en vej på stedet. Ved broen lå Lygtekroen, der ses på maleren Theodor Phillipsens billede fra 1885 herover. Phillipsen arbejdede på det keramiske værksted lidt længere ude ad Frederikssundsvej.
Kroen stammer formentlig fra 1700-tallet, og har nok sit navn, fordi der hang en lygte ud mod vejen om aftenen og natten, så gæsterne kunne finde vej. Kroen og åen har givet navn til vejen Lygten.
