Vejen hed indtil 1905 Nordvestvej, fordi den var én af københavns udfaldsveje i nordvestlig retning.
Da den skiftede navn, blev den opkaldt efter medlemmer af slægten Rantzau, der både var godsejere og officerer.
Det var dog formentlig ikke nogen bestemt person i slægten, som gav gaden sit navn. Folk på Nørrebro mente derfor, at det var den lokale politibetjent Rantzau, der var ophavsmanden til navnet.
I 1890’erne blev Nordvestvej efterhånden forlænget, så den gik helt ud til Jagtvej.
Herude blev der langt en overskæring ved jernbanen fra København til Helsingør, der i 1864 blev ført gennem denne del af Nørrebro.
Banen blev nedlagt i 1917, da Boulevardbanen åbnede, men dens forløb kan stadig ses i parkanlægget mellem Åboulevard og Jagtvej.
I Rantzausgade lå noget af den tætteste bebyggelse på Nørrebro. I slutningen af af 1800-tallet blev gaden bebygget med lejekaserner med korridorlejligheder og snævre baggårde uden ret meget lys og luft.
Sanering har dog fjernet det meste af den usunde bebyggelse, og karréerne omkring Jægergade er helt fornyet.
Kvarteret omkring Rantzausgade kaldtes i folkemunde “rabarberlandet”, fordi her tidligere lå handelsgartnerier, som dyrkede rabarber på markerne.
Nu blev udtrykket i stedet brugt om det nye kvarter, der fik tilnavnet rabarberkvarteret. Navnet blev introduceret af forfatteren Christian Christensen, der skrev om sin barndom ved Rantzausgade i bogen “En rabarberdreng vokser op”.
Senere er ordet rabarberkvarter brugt mere alment om et slumkvarter.
Midt i Rabarberkvarteret blev der i 1873 opført en lille ejendom, der i dag ligger Rantzausgade 5 (billedet herover).
Bygherren var en major, som brugte stedet som sommerhus. Beliggenheden var nok valgt, fordi grunden strakte sig ned til Ladegårdsåen, der løb hvor Åboulevard går i dag.
I 1901 blev huset indrettet som menighedshus for Hellig Kors Kirke, og bygget om, så det fik et udseende, der minder om en kirkelig bygning. Senere har huset tjent som børneinstitution.
En anden bygning, der er atypisk for bebyggelsen i gaden, er Prinsesse Thyras Asyl, der ligger Rantzausgade 48 (herover).
Asylet tog sig af kvarterets børn og blev oprettet i 1873. Det er opkaldt efter Thyra (1853-1933), der var datter af kong Christian den 9.
Fra 1923 blev asylet omdannet til en almindelig børnehave.
I Rantzausgade 22-24 (billedet herover) ligger en del af virksomheden Glud & Marstrands bygninger (se nærmere under Kapelvej.
Rantzausgade 42-44 (billedet herover) blev bygget omkring en blind sidegade i begyndelsen af 1900-tallet. Dermed undgik man baghusbebyggelse i de lukkede gårde, der ellers var meget udbredt på Nørrebro i 1800-tallet.
På hjørnet af Jesper Brochmands Gade lå fra 1903 Nørrebro Afholdshjem (billedet herover). Her var dels en restaurant, dels forsamlingslokaler for bydelens afholdsforeninger.
På hjørnet af Jagtvej ligger den store beboelsesejendom Jagtborg (herunder).
Den blev opført i 1902 af murermester Frederik Fugmann.
Ved Rantzausgade ligger Brorsons Kirke.
