Rådhuspladsen har sit navn efter Københavns Rådhus.
Da det i 1870’erne blev besluttet at flytte byens rådhus fra Københavns Domhus på Nytorv til en ny placering udenfor bymidten, planlagde man samtidig at anlægge en stor plads, hvor det nye Københavns Rådhus skulle ligge.
I kanten af Vester Voldgade lå halmtorvet, men i forbindelse med den store nordiske udstilling, der blev afholdt på arealet i 1888, flyttede man salget af halm til det nyanlagte Halmtorvet længere ude på Vesterbro.
Den nye plads kom til at ligge, hvor indfaldsvejen til København gennem Vesterport havde gået, indtil porten blev nedlagt i 1857.
Siden da var voldanlægget blevet fjernet, og Vesterbrogade var udviklet til en ny boulevard.
Samtidig planlagde man en bred promenadevej vest om den indre by. Den fik navnet Vester Boulevard, men kom langt senere til at hedde H. C. Andersens Boulevard.
Krydset mellem de to pragtgader var et naturligt sted at anlægge en plads, der var en europæisk storby værdig.
Rådhuspladsen blev snart et nyt centrum i byen. Mange sporvognslinjer mødtes på pladsen og den kunne desuden bruges, når større forsamlinger skulle mødes til fester eller demonstrationer.
Dermed blev pladsen et folkeligt modstykke til Kongens Nytorv, der gennem århundreder havde været Københavns fornemme plads.
På pladsen blev der i 1902 opført en såkaldt trafikmestervagt. Det var en træbygning (til venstre for midten herover), som blev tegnet af arkitekten Thorvald Jørgensen. Bygningen fik i folkemundet tilnavnet “stavkirken” og blev revet ned i 1948.
Pladsen blev udformet som en muslingeskal, der skråner en smule ned mod indgangen til Rådhuset. Muslingeskallen blev dog fjernet i 1947, fordi den var ødelagt af bunkeranlæg under Besættelsestiden, men er siden delvist genskabt.
Dragespringvandet
Midt på Rådhuspladsen blev der i 1904 opsat det såkaldte Dragespringvand. Dets kumme er tegnet af Thorvald Bindesbøll (1846-1908), mens den centrale figur, som forestiller en tyr, der kæmper mod en drage, er udført af Joakim Skovgaard (1856-1933).
Springvandet skulle oprindeligt have stået på Amagertorv, men her foretrak man i stedet Edvard Petersens og VIlhelm Bissens storkespringvand.
Springvandet på Rådhuspladsen blev betalt af overskuddet ved en stor kunstudstilling på Rådhuset. I 1904 stod den første udgave af springvandet færdigt. Det bestod foreløbigt af en kumme med tre vandspyende drager på kanten. Først i 1921 kom midterfiguren med tyren til som en gave fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.
Bassinet, som springvandskunsten stod i, blev nu også forsynet med seks frugtkurve, som var en del af kunstnernes oprindelige idé til vandkunsten. De oprindelige tre drager på kanten af kummen viste sig nu at være for store, så de blev erstattet af tre mindre drageunger. De store drager blev i 1999 i stedet opsat på balustraden foran rådhuset.
Da H. C. Andersens Boulevard skulle udvides i 1950’erne var springvandet i vejen, og blev rykket længere ind på pladsen. Kummen var der ikke plads til, så den blev flyttet til Brønshøj Torv. Her stor den indtil den i 2001 blev taget ned igen, for at indgå i nyopsætningen af dragespringvandet på Rådhuspladsen.
I forbindelse med anlægget af metrostationen Rådhuspladsen blev området omlagt og der blev mulighed for at flytte springvandet ind midt på pladsen. Det nye springvand, som afspejler den oprindelige idé, blev indviet i 2023.
Under Rådhuspladsen blev der i 1931 anlagt en fodgængertunnel og i 1943 et underjordisk garderobe- og toiletanlæg. Det skete efter, at de mange sporvognslinjer, der krydsede pladsen, blev omlagt. Tunnelen gjorde det muligt at færdes på pladsen, uden at man skulle passere sporvognsskinnerne.
På Rådhuspladsen står den såkaldte 0-kilometersten, der er udgangspunktet for opmåling af vejafstande herfra og vestpå.
På Rådhuspladsen har der siden 1914 været opstillet et juletræ hvert år i december.
Den ældre bebyggelse langs Vester Voldgade blev snart afløst af nye, præsentable ejendomme, der rummede hoteller, avisredaktioner, teatre o.lign.
Mest markant er Palace Hotel, som blev opført omkring 1910 efter tegninger af arkitekten Anton Rosen (1859-1928) i en tidstypisk art nouveau-stil. Han forsynede bygningen med et tårn, der næsten er ligeså højt som rådhustårnet – men højere end Hotel Bristols ved siden af.
Bygningen på hjørnet af Frederiksberggade (Rådhuspladsen 45-47) blev opført for Hotel Bristol i årene 1901-02.
Det majestætiske hus er tegnet af arkitekterne Vilhelm Fischer (1868-1914) og Emil Jørgensen (1858-1942), som vandt en præmie i en konkurrence, fordi bygningen var med til at tilføre Rådhuspladsen et særligt præg.
Bygningen er opført, så den illuderer forskellige huse, men er altså én samlet bebyggelse.
Huset fungerede kun som hotel til 1917, hvor det blev ramt af en brand og derefter gik konkurs. Forsikringsselskabet Absalon overtog ejendommen, som derefter blev kaldt Absalons Gård.
På hjørnet af Jernbanegade ligger kontorbygningen Dagmarhus. Se nærmere under Jernbanegade.
På hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade opførte firmaet C. F. Richs og Sønner i midten af 1930’erne en kontorbygning, der i folkemunde fik navnet Richshuset.
Huset blev tegnet af arkitekten Alf Cock-Clausen (1886-1983). Det markante hjørnetårn er en slags vejrstation, for dels sidder der et kæmpemæssigt termometer i neon på tårnet, dels er der på toppen en to figurer, der varsler vejret.
I Richshuset lå Restaurant Skandia, der var et af jazzmusikkens hjemsteder i København.
Huset er kendt for Solskinspigen og Regnvejrspigen, der kommer frem fra tårnet, alt efter hvad vejrudsigten lover. Figurerne er udført af udført af Einar Utzon-Frank (1888-1955).
Ved siden af Richshuset blev der i 1962 opført en kontorbygning for forsikringssselskabet Nye Danske.
På hjørnet af Jernbanegade lå Dagmarteatret, der var opført af byggematadoren Hans Hansen, med tilnavnet ”Hellig-Hansen” i 1883 (tegningen herover). Arkitekten var Ove Petersen (1830-1892), som også havde været med til opførelsen af Det Kongelige Teater.
Dagmarteatret var et forlystelsescentrum med både teater, restaurant og hotel i samme hus.
Dagmarteateret blev solgt til nedrivning i 1937, og i stedet opførtes den nuværende bygning, der har navnet Dagmarhus. Den blev tegnet af arkitekterne Christian Kampmann og Hans Dahlerup Bertelsen.
Under Besættelsestiden 1940-1945 var Dagmarhus beslaglagt af tyskerne, der havde en del af sit danske hovedkvarter her.
Dagmarhus er i dag bl.a. hotel, men rummer stadig en biograf.
Lige overfor Rådhuset blev i 1892 opført den store ejendom Helmerhus.
Den del af det tidligere Halmtorv, der lå mellem Lavendelstræde og Farvergade, fik i 2014 navnet Regnbuepladsen.