Spring til indhold

Breidablik Allé

En del gader i denne del af Amager er opkaldt efter navne hentet fra den nordiske mytologi.

Breidablik er i mytologien guden Balders bolig. Navnet kan måske tolkes som et sted med vidt (bredt) udsyn.

Kvarteret omkring Breidablik Allé blev udstykket omkring 1. Verdenskrig og vejen fik sit navn i 1920.

På Breidablik Allé 4 (herover) boede arkitekten Johannes Hartmann-Petersen (1891-1950), der tegnede flere af villaerne på vejen og formentlig også sit eget hus.