Området i den nordlige ende af Strandgade er opkaldt efter købmand og kaptajn Hans Krøyer, som i 1806 opførte et pakhus her.
Pladsen blev senere centrum for handelen med Grønland og kaldtes derfor Grønlandske Handels Plads. Kongelige Grønlandske Handel samlede i 1970’erne sine aktiviteter i Aalborg, men endnu i dag er bevaret nogle pakhuse, som stammer grønlandshandelen på Christianhavn.
På pladsen lå også A. W. Holms ankersmedje. Den indgik senere i Københavns Flydedok & Skibsværft, som etablerede værftsanlæg ved Scandiagade.
I 2003 vandt den nederlandske arkitekt Erick van Egeraat en konkurrence om bebyggelse af pladsen.
Hans forslag indholdt seks høje boligblokke, hvoraf én skulle være på 14 etager. På grund af modstand mod så højt byggeri på stedet, blev forslaget imidlertid forkastet.
I stedet har Vilhelm Lauritzen Arkitekter sammen med arkitektfirmaet Cobe opført nogle knapt så høje huse, som stod færdige i 2014.
De tre adskilte bygninger er karakteristiske ved forskellige taghældninger og bygningshjørner, der ikke er rette vinkler.
Facaderne er beklædt med særligt fremstillede mursten, som giver bygningerne er en reliefvirkning.