Gadeskiltet på hjørnet af Vandkunsten og Rådhusstræde er fra 1770’erne og ét af de ældste i København.
Lige nord for gaden, lå måske den allerældste del af København, handelspladsen Havn, der grundlagdes i 700-årene.
I middelalderen lå her en vandmølle og en mølledam, der fik sit vand fra de omliggende vandløb.
Vandmøllen gav også tilbage i tiden navn til gadenavne i området. Løngangsstræde hed tidligere Møllebækstræde, fordi en kanal førte vandet herigennem, og Rådhusstræde hed Vandmøllestræde.
Møllen og dammen har været forsynet med en slags pumpeværk, som man tidligere kaldte en vandkunst. Kong Christian den 3. fik konstrueret et rørsystem, så der herfra kunne pumpes vand genne, udhulede træstammer til Københavns Slot.
I 1600-tallet blev det forbudt at bruge vandet i mølledammen til at vaske tøj m.m. i, fordi det skulle bruges på slottet.
Det har folk nok gjort alligevel, for brønden på stedet gik efterhånden over til at blive brugt til at vande heste ved og torvet blev brugt som losseplads.
I 1684 blev det lille torv indrettet som fisketorv. Derfor er der torskehoveder, på det springvand, der i dag står på pladsen. Det blev opsat i 1910 og er udført af arkitekt J. Magdahl Nielsen.
Ved Vandkunsten boede kong Christian den 7.’s elskerinde “Støvlet-Katrine”. Måske er kongen gået ad Stormbroen, når han har besøgt hende. Broen blev bl.a. brugt, når de kongelige fra slottet skulle i byen uden at vække for meget opmærksomhed.
På hjørnet af Vandkunsten og Gåsegade sidder en plade, der minder om svenskernes storm på København natten mellem den 10. og 11. november 1659. Det var her, mellem Vandkunsten og Stormgade, at hovedangrebet satte ind.
Angrebet skete i kong Frederik den 3.’s regeringstid og kongen besluttede at blive på sit slot, fremfor at tage flugten og af byen. Det gav anledning til de berømte ord, som kongen skal have sagt: “Jeg vil dø i min rede”. På Vandkunsten 10 sidder foruden mindetavlen også kongens relief.
