Gaden har sit navn efter Rådmandsmarken, der fra 1500-tallet var betegnelsen for området. Afgrøderne på marken gav indtægt til rådmændene, der var en slags borgmestre i Københavns styre.
Det fortælles, at borgmestre og rådmænd tilbage i 1600-tallet drog ud for at besigtige høsten i deres vang. Samtidig holdt de gilde på stedet i midlertidigt opsatte telte. Ved disse lejligheder forlystede man sig måske også på skydebanerne, der var anlagt til fugleskydningerne herude (se nærmere under Tagensvej).
Efter krigen mod svenskerne i 1659, fandt en del af fredsforhandlingerne sted telte, der var rejst i Rådmandsmarken.
Rådmandsgade blev først anlagt omkring midten af 1800-tallet og fik sit navn i 1860. Efter 1. Verdenskrig blev gaden forlænget, så den fortsatte nord for Tagensvej.
Rådmandsgade er kendetegnet ved en blandet bebyggelse af etagejendomme, villaer, værksteder og fabriksbygninger.
I den sydlige ende lå tidligere Johannes Bardings Farveri og Tøjrensningsetablissement (tegningen herunder). Bygninger er i dag nedrevet, og på stedet ligger børneinstitutionen Rådmandsgade 11.
På den modsatte side af gaden (Rådmandsgade 16) lå Lauritz Rasmussens Bronzestøberi.
I gården til Rådmandsgade 34 lå billedhuggeren Astrid Noacks (1888-1954) atelier. Hun flyttede ind i 1936 og arbejdede her indtil 1950.
I dag er baggårdsmiljøet ombygget, og rummer kunstneriske aktiviteter under navnet ANA (Astrid Noacks Atelier).
I Rådmandsgade ligger Rådmandsgades Skole.
Nord for Tagensvej har der fortrinsvis ligget erhvervsejendomme.
Rådmandsgade 61 er en nybygning for Industrikollegiet (herunder), tegnet af Lundberg & Tranberg Arkitekter og opført i 2004. Kollegiet har 95 værelser.
I Rådmandsgade 71 lå fra 1936 elektronikvirksomheden Standard Electric A/S. Bygningerne er nu forsvundet og afløst af nybyggeri til Københavns Professionshøjskole. Skolen har også lokaler i bygningen på Rådmandsgade 59 (herunder).
