Kirken er opført 1912-14 og opkaldt efter den bibelske figur Simeon.
I 1902 blev der etableret en midlertidig kirke på en grund for enden af Sjællandsgade. Den havde tidligere fungeret som midlertidig kirke i Nazareth Kirkes sogn, og var opført af jernblik. Derfor hed den i folkemunde “jernkirken” eller “blækhuset”. Men den opfyldte behovet, indtil den endelige kirke kunne bygges.
I 1906 startede indsamlingen til en permanent kirke og i 1911 skænkede Det Københavnske Kirkefond en grund til byggeriet.
I 1914 kunne Simeons Kirke endelig indvies. Det skete under overværelse af kong Christian den 10.
Kirken blev tegnet af arkitekten Johannes Magdahl Nielsen (1862-1941) i en efterligning af en kirke i barokstil.
Tårnet blev med sine 38 meter et markant vartegn i kvarteret.
Altertavlen blev udført af Axel Hou og er motiv der viser Kristus, der velsigner børnene (herover). Sceneriet er dog henlagt til byområde, der sagtens kunne være Nørrebro.
Til kirken hører menighedslokaler og et kapel.
Kirken er bygget sammen med Sjællandsgade Bad og Sjællandsgades Skole.
Simeons Sogn var fra 1902 et kirkedistrikt under Sankt Stefans Kirkes sogn, men blev selvstændigt i 1905. I 1924 blev området vest for Jagtvej udskilt, da Samuels Kirke åbnede.
I dag er Simeons Kirke en del af et fælles sogn med Sankt Johannes Kirke.