Ligesom Blågårdsgade er pladsen opkaldt efter lystslottet Blågård, der lå her.
Vejen langs den nordlige side af pladsen hed tidligere Bagergade.
Hvor pladsen er i dag lå Anker Heegaards jernstøberi (billedet herunder). Det var grundlagt på Blågård i 1828 og blev efterhånden udvidet, så det optog hele det areal, som Blågårds Plads har i dag.
Støberiet var anlagt hvor Anker Heegaards far, Mathias Heegaard, havde en sommervilla i 1820’erne. Da slottet Blågård brændte, blev støberiet bygget på dets plads. Heegaard overtog i 1857 også støberiet i Frederiksværk.
I slutningen af 1800-tallet var støberiet helt omgivet af etageejendomme med lejligheder. Beboerne er sikkert blevet generet af røg og støj fra virksomheden, og måske er røgen fra støberiets skorstene forklaringen på, at kvarteret omkring Blågårds Plads kaldes Den Sorte Firkant.
Der var ikke udvidelsesmuligheder, så støberiet flyttede i 1898 til Hillerødgade på Ydre Nørrebro. Arealet blev købt af Københavns Kommune, så der kunne anlægges en plads for kvarteret.
Blågårds Plads blev nyanlagt omkring 1912. Københavns Kommunes Kunstfond opfordrede arkitekten Ivar Bentsen (1876-1943) og billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924) til at udforme en plads, der kunne bruges både til ophold og leg og til større sammenkomster og møder.
Ivar Bentsen foreslog en rektangulær, forsænket plads, med et flisebelagt område, omkranset af Kai Nielsens 22 skulpturer, der forestiller folk fra arbejderklassen – altså typiske Nørrebro-beboere. Man ser f.eks. en smed, en stenhugger og en grønthandlerske.
En anden kunstner, maleren Theodor Phillipsen, havde til pladsen foreslået et springvand med bryggersvende, der bar en øltønde. Men det faldt ikke i afholdsbevægelsens smag.
Ikke alle var begejstrede for pladsen, og i folkemunde fik den øgenavne som “stenødet”, men arkitekten Poul Henningsen tog den i forsvar og kaldte den storslået.
På pladsens nordside danner to af figurerne en talerstol, fordi udformningen af Blågårds Plads giver mulighed for at holde møder og forsamlinger.
Blågårds Plads med skulpturer og brystværn er fredet.
Ved pladsen ligger Blågårds Kirke. Kirken er trukket lidt tilbage og er bygget sammen med to symmetriske beboelsesejendomme (herunder).
Byggeriet langs syd- og vestsiden af Blågårds Plads (billedet herunder) erstattede de ældre ejendomme, der blev saneret i 1970’erne. Her ligger bl.a. medborgerhus og bibliotek.
I fortovet på Blågårds Plads ligger en sten (herunder) med inskriptionen “Jorden bærer dit aftryk” på dansk og kinesisk.
Den er en gammel gravsten, der har fået den nye tekst, og er en del af et kunstværk, udført af Astrid Gjesing (1952- ), der findes en række steder på Nørrebro.
