På Bjelkes Allé ligger Anna Kirke, der er opført i årene fra 1914 og frem. Den er opkaldt efter den bibelske figur Anna, der var mor til jomfru Maria.
Navnet kan dog også mere jordnært skyldes, at en fabrikant i området gav penge til kirkebyggeriet, og fik opkaldt den efter sin kone Anna.
Allerede i 1900 blev kvarteret omkring den folkerige Jægersborggade udskilt fra Sankt Stefans Kirkes sogn.
Det Københavnske Kirkefond købte to villaer på vejen og rev dem ned, så der kunne bygges en kirke på grunden. Mens villaerne blev revet ned og en kirke kunne opføres, mødtes menigheden i Stefanskirken.
Menigheden mødtes dog til at begynde med også i børnehjemmet Bethlehem i Bjelkes Allé.
Initiativet udprang nok af Den Københavns Kirkefond, men blev videreført af enken til én af fondens stiftere, Anna Riis-Hansen.
I hele landets blev der dannet “Anna-komitéer”, som samlede penge ind hos alle kvinder der hed Anna. Pengene gik til kirkebyggeriet, og man fik arkiteten P. V. Jensen-Klint (1853-1930) til at tegne den nye kirke på Nørrebro.
Anna Kirke blev indviet i 1914 og senere udvidet, så den var helt færdig i 1928.
Det oprindelige alterbillede blev udført af C. Budtz Møller, som en kopi af en hollandsk maleri. Han stod også for prædikestolen, mens P. V. Jensen Klint tegnede døbefonden.
I 1997 blev alterbilledet erstattet af en nyt, der var udført af Adi Holzer.