Flere veje i området er opkaldt efter medlemmer af det græske kongehus.
Kong Georgs Vej har navn efter den græske konge Georg (1845-1913). Han var gift med den Olga, som Dronning Olgas Vej er opkaldt efter.
Det siges, at ideen til navngivningen kom fra N. Josephsen, der ejede landstedet Mariendal (se nærmere under Mariensdalsvej) og var beundrer af det græske kongehus. Han ejede villaen “Athen” på Kong Georgs Vej 1 og tilbød den til kong Georg som sommerbolig. Det blev dog afslået.
Vejen fik sit navn i 1880’erne.
På Kong Georgs Vej 41 ligger en villa, der blev opført i 1914. Den er tegnet af arkitekten Anton Rosen.