Spring til indhold

Guldborgvej

Vejen ligger i et kvarter, hvor flere veje har navne efter øer og steder i Danmark.

Guldborg er en by ved Guldborgsund, hvor der er bro mellem de to øer, Lolland og Falster, som har givet navn til de nærliggende veje.

Guldborgvej fik sit navn omkring 1900.

Den nordligste del af vejen hed tidligere Qvistsvej efter grosserer Qvist, som anlagde vejen.

På Guldborgvej 7-11 lå De Forenede Vatfabrikker, der var grundlagt i 1894. I dag ligger der et nyere boligbyggeri på stedet. Firmaets hovedsæde var på Vagtelvej.

Guldborgvej 25 er tegnet af arkitekten Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939).

Ejendommen er opført i 1932 i funkisstil og er sammen med den tilsvarende boligblok på Nordre Fasanvej fredet.

I bygningen lå tidligere et postkontor.