Strandvejen var den gamle landevej fra København til Helsingør, og har i hvert fald eksisteret siden 1600-tallet.
Vejen udgik oprindeligt fra Østerport, men med tiden begyndte man at bruge betegnelsen Østerbrogade for vejens sydligste del.
I løbet af 1700-tallet blev vejen delvist ufremkommelig, fordi den sandede til eller blev overskyllet af vandet fra Øresund. Derfor brugte man >Kongevejen, når man skulle fra København og nordpå.
I 1800-tallet blev Strandvejens tilstand dog forbedret, så vejen kunne bruges af københavnerne, når de skulle i Dyrehaven eller til landstaderne langs kysten.
I dag udgår Strandvejen fra Svanemøllen Station.
Svanemøllen blev opført i 1756 og hed dengang Bagernes Mølle. Navnet Svanemøllen må stamme fra en dam i nærheden, hvor der boede svaner.
I midten af 1800-tallet fik møllen en dampmaskine, så den også kunne fungere i stille vejr. For at markere den moderne kraftanvendelse, skiftede møllen navn til Svanemøllens Dampvalsemølle. Det var en anseelig virksomhed, der sågar eksporterede nogle af sine produkter.
Møllen brændte ned i 1892 og blev ikke genopbygget. En af de tilhørende bygninger blev derefter brugt til værtshuset Fokina.
Møllen lå på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget. I dag lever navnet Svanemøllen videre i S-togsstationen, der blev anlagt her i 1934, og i vejnavnet Svanemøllevej.
Ved siden af møllen lå traktørstedet Svanholm.
Starten på Strandvejen er de fornemme etageejendomme på Strandvejen 59-63 (herover), der samtidig markerer overgangen fra Østerbrogades boligkarréer til villakvarteret mellem Strandvejen og Ryvangs Allé.
I kvarteret var det kun tilladt at bygge villaer, men man tillod dog etagebyggeri ud mod Strandvejen.
De tre blokke er opført i 1907 og tegnet af arkitekten Thorvald Gundestrup (1869-1931).
På den modsatte side af vejen ligger fire boligblokke, Svanemøllegård (herover) fra 1929, Ulfsgård opført 1930 (herunder) og Lyneborg (1932). De er alle tegnet af arkitekten Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939), mens arkitekten for den fjerde på Strandvejen 16 er Louis Hygom.
Hvor Svanemøllegården ligger, lå Svanholm Tivoli, der hørte til traktørstedet Svanholm (se ovenfor). Tivoli’et forsvandt, da ejendommen blev bygget.
Lidt længere nordpå ligger beboelsesejendommen Østerled på hjørnet af vejen Østerled.
I slutningen af 1930’erne forsvandt en del af Strandvejens beværtninger til fordel for bl.a. den hesteskoformede boligblok på Strandvejen 65-69 (herover), der blev tegnet af arkitekten Johannes Strøm Tejsen (1878-1950).
På Strandvejen 91 blev i 1904-05 opført Sankt Josephsøstrenes seminarium og rekreationshjem. Komplekset var tegnet af arkitekten C. Mandrup-Poulsen (1865-1952) og Martin Larsen og minder om en klosterbygning.
De franske Sankt Joseph-søstre oprettede også en skole, der endnu ligger på Dag Hammerskjölds Allé.
På stedet lå tidligere villaen Wilhelmsdal (herunder), der var bygget omkring 1806 og tegnet af arkitekten C. F. Hansen. Den var oprindeligt opført for D. G. Moldehawer.
Carolineskolen på Strandvejen 93-95 er en jødisk privatskole. Hovedbygningen er en tidligere villa (herunder), opført omkring 1906 af arkitekt Carl Brummer (1864-1953) for direktør Aage Phillip Heymann. Han var søn af bryggeriet Tuborgs grundlægger.
Bygningen har tidligere huset et privathospital og en feriekoloni og fra 1969 Københavns Børnehaveseminarium.
I nyere tid er en ny fløj bygget til ud mod Strandvejen. På gavlen hænger et relief (herunder) udført af kunstneren Herman Stilling i 1972.
Villaen på hjørnet af Strandøre (Strandvejen 32) blev opført i 1918 (herunder) Den er tegnet af arkitekten Aage Madsen (1912- )
På hjørnet af Rosbæksvej ligger en beboelsesejendom tegnet af arkitekten Poul Holsøe (1873-1966).
Bebyggelsen på Strandvejen mellem Gammel Vartov Vej og Strandagervej er tegnet af arkitekten Christian Schou (1884-1973) og opført i begyndelsen af 1930’erne.
På stedet lå tidligere traktørstedet Lille Tuborg, der var bygget i forbindelse med Store Tuborg, der lå lidt nordligere (se nærmere under Tuborgvej).
Lille Tuborg var traktørsted indtil det blev revet ned omkring 1907.
Lige inden grænsen mod Hellerup lå landstedet Store Mariendal (herover).
Dets ældste bygning fra 1759 var tegnet af arkitekten Phillip de Lange (1704-1766) til sommerbolig for sig selv. Man kaldte Mariendal for “den tolvhjørnede gård”, fordi det bestod af en firkantet bygning med udbygninger på alle fire sider.
Ejendommen var opkaldt efter Marie Wineken, der var hustru til møntmester Christian Wineken, som var stedets første ejer.
Blandt beboerne var velhavende københavnske forretningsfolk, f.eks. storkøbmanden Peter Appelby fra Christianshavn. Store Mariendal blev dengang regnet for et af de fornemste landsteder langs Strandvejen.
Lidt længere nordpå lå det lidt mindre Lille Mariendal på hjørnet af Callisensvej (Se nærmere i artiklen om Strandvejen i Hellerup)
Store Mariendal blev fra slutningen af 1890’erne omdannet til et hotel og traktørsted, og fra 1919 atter bolig for bl.a. prins og prinsesse Viggo. Ejendommen blev revet ned i 1977 og på stedet opførte det almene boligselskab Lejerbo et boligbyggeri.
Hvor Tingskiftevej går ud i Strandvejen, står billedhuggeren Jens Lunds (1873-1946) monument “Bymærke” fra 1925. Stenen markerer overgangen fra land til by og er dekoreret med relieffer, der viser hhv. byfolk og bønder og fiskere. Desuden er der på stenen nogle ordsprogssentenser.
Stenen står ikke helt, hvor grænsen mellem København og Gentofte Kommuner går i dag. Kommunegrænsen følger Strandvejen et stykke i nord-syd-gående retning, så den østlige side, fra vejen Ved Eltham, er i Gentofte, mens villakvarteret på den vestlige side op til og med Ehlersvej ligger i København.
Monumentet blev rejst på initiativ af Københavns Kommunes Fond til fremme af kunstneriske Formaal.
Beskrivelsen af Strandvejen i Hellerup fortsætter fortsætter her.