En kansler var i middelalderen en højtstående statsembedsmand, der som regel var den mest indflydelsesrige efter kongen.
Gaden blev anlagt i årene omkring 1. Verdenskrig, og her blev der opført nogle ret mondæne beboelsesejendomme.
Kanslergården (herover), der ligger på Kanslergade, Ove Rodes Plads og Serridslevvej er opført i årene 1908-1914. Arkitekten var Henning Hansen.
Beboerne i Kanslergården var primært embedsmænd og akademikere, og derfor fik karréen øgenavnet “Pamperly”. Bebyggelsen er fredet.
Kanslergade er blevet kendt, fordi der i 1933 blev indgået et politisk forlig ved en forhandling, der fandt sted hos statsminister Thorvald Stauning, som boede her.
Man kunne ikke nå til enighed på Christiansborg, men forsatte så hjemme i Staunings lejlighed, og nåede så et forlig, der blev kendt som Kanslergadeforliget. En del af aftalen, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Venstre, ledte frem til Socialreformen, der gennemførtes i 1930’erne.
Opgangen, hvor Staunings lejlighed lå, har i dag adresse på Ove Rodes Plads 1.
I gadens nordlige del ligger et andet boligkompleks (herover), der også har navnet Kanslergården.
Her er omkring 160 lejligheder, som er opført i 1936. Bygherren var Arbejdernes Kooperative Byggeforening.
Kanslergade 5 hedder Kanslerhus (billedet herover), og har over indgangsdøren en sten med inskription der fortæller, at huset blev opført af københavnske borgere under bolignøden.
Det henviser formentlig til, at det var Arbejdernes Kooperative Byggeforening, der fik ejendommen opført.
Uanset indskriften var de 64 lejligheder i bebyggelsen beregnet til middelklassefamilier. Flere af dem havde særskilte badeværelser og toilet og nogle et særligt anretterværelse. I tagetagen var indrettet otte atelierer for kunstnere.
Kanslerhus blev tegnet af arkitekten Hans Dahlerup Bertelsen i 1920.