Spring til indhold

Belvederekaj

Belvedere er italiensk og betyder smuk udsigt. Det er også navnet på et slot i Wien og pavens landsted udenfor Rom.

I dag er Belvederekaj adgangsvej til et boligområde. Indtil 2015 hed vejen Belvederegade.

Belvedere var et traktørsted, der lå ved den nuværende Sankelmarksgade.

I 1800-tallet blev Nørrebro og Frederiksberg kloakeret, og kloakudløbet gik gennem en rende, der passerede forbi Belvedere. Belvederekloakken løb gennem Belvederekanalen ud i Kalveboderne.

På billedet herover ses kanalen 2011, før bebyggelsen i området gik i gang.

Kanalen blev med opførelsen af H. C. Ørstedværket også brugt til at sejle kul og andre råstoffer helt ind til værket.

Forbindelseskanal fra Belvederekanalen til H. C. Ørstedværket.

Mens havnen endnu tjente skibsfarten, var kajen langs Frederiksholmsløbet, som Belvederekanalen løber ud i, delt i Østre Belvederekaj og Vestre Belvederekaj. 

Østre Belvederekaj, 2011.