I 1781 købte den københavnske storkøbmand, Frederic de Coninck (1740-1811), landbrugsejendommen Dronninggård lidt vest for Holte (se nærmere om den under Dronninggårds Allé).
De Coninck var kommet til Danmark fra Nederlandene og var med sit talent for handel blevet direktør for Asiatisk Kompagni. Senere grundlagde han sammen med kompagnonen Niels Lunde Reisersen handelshuset Coninck & Reisersen, som handlede over hele verden.
Firmaet specialiserede sig i at hente varer fra Ostindien, og havde i sin storhedstid mere end 60 skibe i søen. Men det deltog også i den indbringende transport og handel med slaver fra Afrika til de vestindiske øer.
På Dronninggårds jord byggede Frederik de Coninck en mondæn lystejendom ude på næsset i Furesøen. Arkitekten var muligvis Andreas Kirkerup (1749-1810) eller Georg Erdman Rosenberg (1739-1789).
Det nye landsted fik navnet Næsseslottet og var mest beregnet til sommerophold. Om vinteren residerede de Conink i sit palæ i Store Kongensgade i den fornemme bydel Frederiksstaden.
Til sin søn Jean indrettede han Kaningården som bolig og til en anden søn, Fritz, lod han bygge ejendommen Frederikslund, der blev tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée (1764-1842). Frederikslund ligger tæt på Holte Station.
Omkring Næsseslottet blev der anlagt en park, der efter tidens stil var indrettet som en romantisk have med slyngede stier, slugter, damme, grotter, lysthuse m.m. Det var et af de første parkanlæg i Danmark af sin slags. I parken blev der plantet eksotiske træer, som især blev hentet hjem fra Nordamerika.
Parken blev tilrettelagt af Jean Frédéric Henry de Drevon (1734-1797). Til slottet hørte også en have med tilhørende orangeri og gartnerbolig (billedet herover). Her boede en del af slottets ansatte. Havens mur langs med indkørslen til slottet er stadig bevaret.
I haven blev der i 1850 opført en havepavillon (herunder), tegnet af arkitekten Gustav Friederich Hetsch (1788-1864).
Rundt om i parken blev der opsat mindestøtter, som stadig er bevaret.
Som en hyldest til handelen og søfarten, der havde skabt grundlaget for de Conincks rigdomme, rejstes en søjle med jordkloden øverst som symbol på verdenshandelen.
Monumentet er udført af billedhuggeren Carl Frederik Stanley (ca. 1738-1813) og blev opstillet i anledning af at Frederik den 6. blev regent i 1784.
Flere af mindesmærkerne er udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802). Det gælder f.eks. monumentet (billedet herunder) til ære for parkens skaber, Henry Drevon. Søjlen har en inskription med latinsk tekst, hvor der står en hyldest til Drevon “ved hvis snilde og råd denne skønne lund blev genfødt skønnere endnu”.
Drevon holdt selv meget af stedet og dets omgivelser, og gav en hilsen i form af monumentet “Eremittens farvel” (herunder), udformet af Wiedewelt, ved indgangen fra øst.
Da de Conincks forretning gik dårligt på grund af lavkonjunkturene efter englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, og da han blev anklaget for højforræderi ved at have leveret varer til fjenden under krigene, solgte han Næsseslottet til sin søn Fritz.
Firmaet Coninck og Reierman trådte i likvidation i 1822.
Igennem 1800-tallet forfaldt såvel Næsseslottet som parken mere og mere.
I 1895 blev jorden udstykket til villagrunde og hovedbygningen blev restaureret af arkitekten Axel Berg (1856-1929), som også fik opført to pavilioner på nordsiden af slottet.
Hovedbygningen blev i en tid anvendt som badehotel, men uden den store succes.
I 1935 købte Københavns Kommune Næsseslottet, og det fungerede i en periode som rekonvalescenthjem. Senere har slottet været i brug som asylcenter.
I dag er bygningen igen på private hænder og bruges som eksklusivt kontorhotel for en række mindre virksomheder. Bygningen er fredet.
Parken er reetableret og har i dag så vidt muligt sin oprindelige skikkelse. Der er i dag offentlig adgang til parken.
I slutningen af 1800-tallet opførtes skovrestauranten Jægerhuset (billedet herunder) i parkens nordlige del.
