Spring til indhold

Faksegade

Mange gader på Østerbro har navne efter danske provinsbyer.

Faksegade var måske den første af slagsen. Den blev anlagt omkring 1880 af C. F. Garde, der ejede jorden i området. Han ejede også et stenværk i Fakse og opkaldte formentlig derfor vejen efter byen. Vejnavnet gav derefter inspiration til at en række andre veje i kvarteret skulle opkaldes efter byer.

Gadens buede forløb skyldes formentlig, at den følger nogle gamle ejendomsskel.

Omkring 1900 blev Fakse Tværgade anlagt som en lille, blind sidegade til Faksegade.