Ditlev Gothard Monrad (1811-1887) var biskop over Lolland og Falster i årene 1849 til 1854.
Monrad var både præst og politiker. Han var én af forfatterne bag Grundloven fra 1849 og havde flere ministerposter. Fra 1863-1864 var han konseilspræsident (statsminister) og havde dermed en ledende rolle i de politiske beslutninger under krigen i Slesvig i 1864.
Monrad blev kritiseret for sin beslutning om at rømme fæstningen Dannevirke, og blev efter krigen så upopulær, at han rejste til New Zealand. Da han kom hjem efter tre år fik han stilling som præst og blev igen biskop på Lolland og Falster fra 1871 til sin død i 1887.
I årene 1855-1865 havde Monrad sommerbolig på ejendommen Hummeltofte, der ligger tæt på Biskop Monrads Vej (se nærmere under Hummeltoftevej).