I 1731 opførte kammertjener Georg Chr. Jacobsen et landsted syd for Vedbæk på et stykke jord, som han lejede af kongen.
Han gav det navnet Enrum, som måske betyder et sted, hvor man kan dyrke ensomheden. I hvertfald var det blandt de allerførste landsteder langs Øresundskysten.
I 1768 blev Enrum overtaget af storkøbmand Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel (1731-1805). Han var én af Københavns største handelsmænd og skibredere, der deltog i kolonihandlen i Ostindien og havde eget skibsvæft på Christianshavn. I flere perioder var han direktør for Asiatisk Kompagni.
Fabritius ejede fra 1770 landstedet Rolighed på Rolighedsvej på Frederiksberg og fem år senere købte han det oprindelige Enrum og fik opført et nyt.
Han fik også anlagt den store park, der endnu omgiver landstedet. Her var kunstige søer og der blev bygget en tyrkisk og en kinesisk pavillon og sågar en miniaturefæstning, hvorfra der kunne affyres salut.
Samtidens forfattere karakteriserede Enrums have som én af Sjællands smukkeste.
Stedet blev bl.a. kendt for det særlige ekko, der kunne høres hvis man råbte i de bakkede omgivelser.
Ud mod Øresund blev parken udført som et terrasseanlæg, så hovedbygningens ophøjede placering blev fremhævet. Enrumdammen (billedet herover) er et levn fra denne tid.
I parken lod Fabritius opføre flere monumenter, f.eks. en mindestøtte for sin kompagnon Casper Wilhelm Wever.
Over en naturlig kilde opsatte Fabritius et monument til minde om svenskernes landgang ved Vedbæk i 1700, fordi overleveringen fortæller, at svenskernes konge, Carl den 12., hentede vand ved kilden.
I 1845 fik rev den daværende ejer, lensgreve Christian Dannieskiold-Samsøe huset ned og lod arkitekten Johan Daniel Herholdt (1818-1902) tegne det nuværende Enrum. Hovedbygningen var i røde mursten og forsynet med nogle meget højre skorstene.
Det blev omtalt som opført i den “fra England ejendommelige, gotiske renæssancestil”.
Lensgreven brugte Enrum til sommerophold og havde ofte prominente gæster, f.eks. fra det danske kongehus og den russiske zarfamilie.
I parken indrettede han et orangeri med drivhuse og mistbænke, der forsynede hans husholdning med frugt og grønt. Anlægget blev nedlagt i 1930, men ruinerne står stadigvæk.
I 1939 blev Enrum købt af Odd Fellow-ordenen, der indrettede det til rekreationshjem. Ordenens logo med de tre ringe ses stadig på portsøjlerne ud mod Vedbæk Strandvej.
I nyere tid har Enrum tilhørt forskellige erhvervsvirksomheder.
