Enghavevej har navn efter Kongens Enghave, som den førte ud til. I Enghaven blev der dyrket halm til at fodre kongehusets heste med.
Vejen er en flere hundrede år gammel vejforbindelse mellem Vesterbro og Gammel Køge Landevej. I 1770’erne blev den anlagt som en del af et større projekt, hvor København fik udfaldsveje i flere retninger.
Oprindeligt var Enghavevej navnet på hele den vejstrækning, der i dag hedder Borgbjergsvej, Glucksvej, Wagnervej, Stubmøllevej og Ellebjergvej.
Hvor Enghavevej møder Istedgade, dannes Enghave Plads.
I den nordlige ende af Enghavevej lå indtil udgangen af 2010’erne en række lave ejendomme fra 1860’erne. De er nu nedrevet og erstattet af et nybyggeri, bortset fra Enghavevej 4, der i dag huser restaurationen Klubbens Familiehave, hvor der bl.a. er en mindehave for forfatteren Tove Ditlevsen.
På Enghavevej ligger Enghavevejens Skole (billeder herover). Den er tegnet af arkitekten Ludvig Fenger (1933-1905) og åbnede i 1895.
Skolen var en “friskole”, dvs. at der ikke blev opkrævet betaling for eleverne. Den havde fra starten plads til næsten 1.000 elever, men optog mere end 1.200, som var elever fra andre skoler på Vesterbro, der blev omdannet til betalingsskoler.
I dag er skolen en specialskole, der hedder Engskolen.
På Enghavevej 40 ligger Folkets Hus, der blev opført i midten af 1950’erne med Vilhelm Lauritzen (1894-1984) som arkitekt. Bygningen afløste en tidligere forsamlingsbygning for arbejderne, der var opført i 1895.
I 1996 blev Folkets Hus omdannet til spillestedet Vega. Bygningen er fredet.
Syd for Vigerslev Allé lå fra 1901 et stort anlæg med remiser og værksteder for Københavns Sporveje.
Sporvognsremisernes blev taget ud af brug i 1964. I dag bruges de mange bygninger bl.a. til forskellige fritidsformål.
Ved Enghavevej 170 ligger Vesterbro Brandstation (herunder), der er tegnet af arkitekten Poul Holsøe (1873-1966). Brandstationen blev bygget i 1929.