Spring til indhold

Rosenborggade

Gadens navn hentyder til, at man for enden har et kig til Rosenborg Slot, som blev anlagt omtrent samtidig med gaden i 1600-tallet.

rosenborggade

Tegningen herover er udført af P. C. Klæstrup (vistnok 1850), og viser formentlig en beboer blive båret væk fra pensionatet “Pjaltenborg”, der ligger til højre. Pjaltenborg var herberg for hjemløse, og er scenen for visen “Julia, Julia hopsasa”.

Huset brændte i 1850 og det nuværende hus på hjørnet af Åbenrå opført i stedet.

Bagved, i højre side, ses en del af Reformert Kirke.

Overfor kirken ligger en bygning, tegnet 1916-17 af arkitekten Henning Hansen (1880-1945) for Kristelig Forening for Unge Mænd (KFUM).