Skole ved Sundet blev indviet i 1938 og kunne tage imod børn fra de nye kvarterer på det østlige Amager.
Skolen var repræsentant for en ny type skolebygninger, hvor lokalerne var arrangeret omkring en fælles aula. På Skolen ved Sundet pryder et stort kort over København aulaen, som i loftet har en kompasrose.
I tilknytning til Skolen ved Sundet ligger Friluftsskolen, som blev bygget omkring 1938. Skolen kaldtes også for Svagbørnsskolen og var beregnet for børn med underernæring eller fysiske handicaps, som f.eks. tuberkulose.
Begge skolers bygninger blev tegnet af arkitekten Kai Gottlob (1887-1976).
Friluftsskolens karakteristiske liggehaller med store glaspartier, var indrettet så børnene kunne få glæde af solens varme. Glasdørene kunne åbnes, så der også kom frisk luft til de hvilende børn. Også taget kunne skydes til side.
Ved skolen var en lysbadeanstalt.
Friluftsskolens bygninger bruges i dag stadig som specialskole.
Skolen ved Sundet og Friluftsskolen er begge fredede.
Omkring 2022 er åbnet en ny del af skolen ud mod Backersvej. Den er tegnet af Nøhr & Sigsgaard Arkitekter.