Mellem bebyggelsen på den vestlige del af Sundbyvester og Amager Fælled gik før i tiden et dige.
Diget lå hvor Digevej går i dag.
Vejen gik fra Grønjordsvej og sydpå til skellet mellem Københavns Kommune og Tårnby Kommune ved Finderupvej.
Den nordlige del af vejen hed fra 1949 Nordre Digevej, fordi der ikke var vejforbindelse forbi de tre haveforeninger, der ligger vest for Røde Mellemvej til den sydlige del af vejen.
Mellem Digevej og metrolinjen er opført en række boliger i fritliggende blokke.
Ved den sydlige del af Digevej ligger en afdeling af Psykiatrisk Center Amager.
Ud mod Vejlands Allé ligger en erhvervsejendom der er opført 2009 og tegnet af Henning Larsen arkitekter.