Selv om Strandvejen på nogle strækninger var i dårlig stand, havde den allerede i 1700- og 1800-tallet en betydelig trafik.
Det var især københavnere, der tog på udflugter til de naturskønne steder langs vejen. Ikke mindst Jægersborg Dyrehave og Dyrehavsbakken var populære mål.
I midten af 1800-tallet kunne op mod 50.000 tage turen nordpå i sommermånederne. De mange udflugtsturister skabte grundlag for en række serveringssteder langs vejen.
Omkring 1700 blev der oprettet et traktørsted ved Strandvejen, der i midten af 1700-tallet blev drevet af en mand ved navn Jørgen Klampe.
Traktørstedet fik det lidt spøgefulde navn Klampenborg og gav siden navn til hele bydelen, der efterhånden voksede frem i området syd for Dyrehaven.
Mellem Klampenborg og Tårbæk blev det store Klampenborg Vandkur- Brønd- og Søbadeanstalt opført i 1844.
Initiativet kom fra lægen Jon Hjaltelin, der hermed indførte idéen om vands helbredende virkning i Danmark. Vandet skulle både indtages og bruges til at bade i.
Kuranstaltens bygninger blev tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856). Til anstalten hørte en stor have, hvor kurgæsterne kunne spadsere.
Foruden selve kurhuset var der opført et antal cottager – små huse, hvor gæsterne kunne overnatte med deres familier. Det har givet navn til Cottageparken, som i dag er betegnelsen for det område, hvor de lå.
I anlægget var der også en restaurant og en koncertsal (herunder). Endagsgæster kunne besøge en thepavillon.
Formålet med kuropholdet var bl.a. at kunne tage havbade. Der foregik i starten fra badehuse, der blev kørt ud i vandet på hjul. Senere blev de bygget fast på pæle ude i vandet.
Det var også muligt at få styrtebade. Inde i Dyrehaven var der en indretning, som pumpede vand op fra en sø, så det kunne hældes ned over badegæsterne.
Kuranstalten blev revet ned i 1937 og kun en enkelt af Bindesbølls bygninger er bevaret. Den er nu indrettet til restaurant med navnet Den gule Cottage.
Turen til Klampenborg foregik før åbningen af jernbanen med skib, der lagde til ved en anløbsbro.
Da det blev muligt fra 1863 at tage med toget til Klampenborg Station, voksede tilstrømningen af turister, og der skabte grundlaget for åbningen af Klampenborg Badehotel (herunder). Det blev tegnet af arkitekten N. S. Nebelong (1806-1871)
Hotellet brændte ned i 1923 og blev ikke genopført.
Bellevue Strandhotel (herunder), der lå syd for, fik et længere liv. Det eksisterede indtil 1973.
I 1720’erne blev der opført et hus tæt ved stranden på en jordlod, der tilhørte Christiansholm.
Huset blev indrettet af en københavnsk vinhandlers hustru Caroline Mechtilde Abbestee, som gav det navnet Bellevue. Navnet betyder smuk udsigt.
I 1730’erne blev der oprettet et traktørsted i Bellevue og blev efterhånden til et toetages hus med tagkvist.
På østsiden af Strandvejen lå rejsestalden, der senere blev indrettet til kro, hvor ikke mindst cyklisterne kunne få forfriskninger.
For at skelne mellem de to traktørsteder, kaldtes det oprindelige for “Gamle Bellevue”.
Bellevue eksisterede helt frem til 1930’erne, hvor det blev revet ned. I stedet blev der i 1934 opført et ejendomskompleks, der fik navnet Bellavista efter en villa, der lå her tidligere.
Arne Jacobsen tegnede også det store badeanlæg på strandsiden af Strandvejen, som blev anlagt i 1933 forbindelse med etableringen af Klampenborg Strandpark i 1930’erne.
Selve parken blev tegnet af landskabsarkitekten C Th. Sørensen (1893-1979) og fik navnet Staunings Plæne, efter statsminister Thorvald Stauning. Han var idémanden bag Bellevue Strandpark.
På Strandvejen 407 ligger villaen Belvedere (herover), der blev ombygget i 1870 af arkitekten Henrik Steffens Sibbern (1826-1901). Her boede i 1870’erne etatsråd J. W. Heymann.
Beskrivelsen af Strandvejen i Klampenborg er en fortsættelse af artiklerne om Strandvejen på Østerbro, Strandvejen i Hellerup og Strandvejen i Skovshoved.
Beskrivelsen af Strandvejen fortsætter i artiklerne om Taarbæk Strandvej (oprettes senere) og Skodsborg Strandvej.