Området vest for Enghave Plads blev i slutningen af 1800-tallet udlagt til kolonihaver.
De lå her frem til 1927, hvor byggeriet på Ejderstedgade og Ny Carlsberg Vej skød op rundt omkring dem.
På kolonihavernes plads blev Enghaveparken anlagt som et grønt åndehul i arbejderbydelen på Ydre Vesterbro. Parken blev indviet i 1929.
Planen for Enghaveparken blev lavet af Københavns Kommunes stadsarkitekt Poul Holsøe (1873-1966) i samarbejde med arkitekterne Arne Jacobsen (1902-1971) og Curt Bie (1896-1989). Curt Bie tegnede også boligkarreerne ved Lyrskovgade.
Haveplanen blev udformet af stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen (1866-1953)
Parken, der omfatter 3,6 hektar, blev anlagt i en stram, nyklassisisk stil, med en opdeling i plæner, haver, legepladser, boldbaner osv. Som noget meget moderne i 1920’erne var der en bane til rulleskøjteløb.
Arne Jacobsens bidrag var først og fremmest indgangsbygningerne til parken og den muslingeskal-formede tribune i parkens vestlige ende. Disse byggerier var blandt hans allerførste.
Relieffet på musiktribunen forestiller guden Apollon med de ni muser (herunder), og er udført af billedhuggeren Aage Nielsen-Edwin (1898-1985).
I 1950’erne var Enghaveparken et populært mødested for unge, og der blev f.eks. holdt asfaltballer. Frem til 1964 spillede tidens “pigtrådsorkestre” til dans.
I 2019 blev Enghaveparken nyindrettet efter forslag fra landskabsarkitekterne Tredje Natur og fik nedgravede bassiner til opsamling af større regnmængder. Regnvandet ledes ad kanaler og vandløb, som til daglig kan bruges til idrætsformål.
Indenfor indgangen fra Enghavevej står billedhuggeren Kai Nielsens (1882-1924) skulptur “Venus med æblet” fra 1929 (herover).
I parkens sydvestlige del står Einar Utzon-Francks (1888-1955) skulptur “Ungdom” (herunder), der blev opstillet i 1952.
