Spring til indhold

Søndersøvej

Søndersø er i dag en mindre dam. Tidligere har den gennem Enghave Rende stået i forbindelse med Hundesømosen og været en del af et større vandområde.

Søerne blev i slutningen af 1800-tallet brugt som en del af Københavns Befæstnings oversvømmelsesanlæg, hvor vandet fra søerne i tilfælde af krig kunne ledes ud over de åbne arealer, der så blev ufremkommelige for fjenden.

Da Jægersborg Allé blev anlagt, måtte den øst for Jægersborg Slot lægges på en dæmning henover søerne.

Søndersøvej fik sit navn i 1925.

Ved Søndersøvej ligger Jægersborg Kirke.