Spring til indhold

Høstvej

Navnet på vejen henviser nok til landbrugserhvervet i den gamle Lyngby landsby – som også kaldes Bondebyen.

Indtil 1921 hed vejen Fortunvej eller Fortungade, fordi den var en del af vejforløbet ud mod >Fortunen i Jægersborg Dyrehave.

På Høstvej 4 ligger gården Wilhelminelyst (herover). Fra at være en almindelig bondegård, blev den fra slutningen af 1700-tallet en lystgård.

Her havde forfatterinden Gyrithe Lemche (1865-1945) sit barndomshjem. I parken ved Sorgenfri Slot tæt ved, står en mindesten for hende.

På Høstvej lå fra 1721 Lyngbys første skolebygning. Det var en såkaldt rytterskole, der var én af de skoler kong Frederik den 4. fik bygget i sine rytterdistrikter, altså de steder, hvor ryttersoldaterne blev udskrevet fra til militærtjeneste.

Skolen blev eksisterer ikke mere, men er afløst af nye bygninger fra henholdsvis 1882 og 1904.

På hjørnet af Peter Lunds Vej lå tidligere fabrikken Dansk Pose Industri. Fabriksbygningen eksisterer stadig. Det er den gule bygning til højre på billedet herover.

Høstvej 6 er det tidligere landsted Endearly Rose, der blev bygget for juristen Janus Kolderup-Rosenvinge (1792-1850).

Toftebæksgård er et nyere byggeri med lejligheder, der blev opført på den gamle gårds plads, efter den blev nedrevet i 1962.

I den østlige enden af Høstvej ligger Lyngbygård, der i dag fungerer som brandstation.