Stormgade ligger på Frederiksholm, og går fra H. C. Andersens Boulevard til Stormbroen og er dermed én af adgangvejene til Slotsholmen.
Gaden har fået sit navn, fordi den ligger på det sted, hvor de svenske tropper udførte et stormangreb på København natten mellem den 10. og 11. februar 1659. Billedet herover er udsnit af et stik der viser angrebet. Københavns Slot ligger i øverste venstre hjørne.
Svenskerne vidste, at fæstningsringen om byen ikke “sluttede tæt” her, og i den hårde vinter var der is på Kalveboderne, og herfra kunne de marchere mod slottet.
Danskene havde imidlertid forudset, at angrebet ville komme her, og hugget render i isen, som svenskerne havde svært ved at passere. Derfor led den svenske hær nederlag, og mistede mere end 500 mand.
Det var under dette angreb, at kong Frederik den 3. sagde ”jeg vil dø i min rede” – dvs. han blev i byen og støttede indbyggerne.
Mellem Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal domineres gaden af Nationalmuseets store bygningkompleks. Den østlige del er det gamle Prinsens Palæ, mens den vestlige er bygninger fra 1930’erne.
Karakteristisk er kollonaden, som benyttes til fodgængere, og strækker sig i hele gadens længde.
På gadens nordside ligger flere fremtrædende bygninger, som falder godt i tråd med tankerne bag Frederiksholmkvarteret.
Det Harboeske Enkekloster (billedet herover) er stiftet i 1735 af Jens Harboes hustru Christine Fuiren og var beregnet som fribolig til 13 adelige enker.
Huset er bygget af generalbygmester Elias David Haüser.
På samme side af Stormgade ligger det fornemme Holsteins Palæ (herunder), der blev bygget i 1680’erne til kongens hofmarskal, Henning Ulrik Lützow.
Formentlig var det kongens bygmester, Lambert van Haven, der stod for byggeriet.
I 1726 blev det overtaget af lensgreve Johan Georg von Holstein og senere hans søn Johan Ludvig, som var blandt landets mest fremtrædende mænd og havde titlen gehejmestatsminister.
Han boede her i vinterhalvåret, mens han om sommeren boede på godset Ledreborg vest for Roskilde.
Palæet blev forhøjet og ombygget til rokokostil af bygmester Jacob Fortling i 1756.
I Holsteins Palæ blev Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab stiftet i 1742.
I 1820’erne indrettedes det til det kongelige naturhistoriske museum, som lå her, indtil det flyttede til det nyopførte Zoologisk Museum i 1870.
I nyere tid har det bl.a. rummet Boligministeret, og er nu indrettet til ejerlejligheder.
Stormgade 8 (herunder) er i sin oprindelse fra begyndelsen af 1700-tallet.
Fra 1870 havde Johan Frederik Schaumburgs vinhandel til huse her. Over indgangsdøren til forretningen står han navn og initialer, omkranset af våbenskjolde.
På hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade ligger Københavns Museums bygning (herunder).
Den blev opført omkring 1894 til Overformynderiet efter tegninger af arkitekten Hans J. Holm (1835-1916).
I forhallen sidder en glasmosaik udført til Overformynderiet af kunstneren Agnes Slott-Møller (1862-1937).
I slutningen af 1800-tallet var der planer om, at at Stormgade skulle forlænges henover Tivolis grund og føres videre forbi det nyanlagte kvægtorv.
Gaden hed i starten blot Stormgades Forlængelse og senere Ny Stormgade.
Planerne blev dog ændret, så gaden slot et slag syd om Tivoli og blev fortsat som Tietgensgade. Forløbet af den oprindeligt planlagte forlængelse af gaden blev til Halmtorvet.