Kirsten Piils Kilde i nærheden af Klampenborg var måske allerede i middelalderen et udflugtsmål, fordi man mente, at dens vand havde en helbredende virkning.
Ved kilden stod en træblok, hvor man kunne putte mønter. Pengene gik til driften af Gentofte-Lyngby Hospital.
Omkring kilden opstod der et marked, hvor man fra telte tilbød mad, drikke og forlystelser.
I 1700-tallet var kildemarkedet fast etableret og tiltrak især mange besøgende i “kildetiden” omkring Sankt Hans, hvor man troede at kildevandet havde en særlig god effekt på sygdomme.
Markedet blev holdt på bakken ved siden af kilden, og fik derfor navnet Dyrehavsbakken.
Turen herud foregik i vogne, der kørte fra en plads på Nørrebro, der fik navnet Sankt Hans Torv.
Dyrehavsbakken fik efterhånden faste bygninger, der afløste teltene. De, der i dag driver restaurationer og forlystelser, kaldes dog stadig for “teltholdere”.
Særlig kendt blev Dyrehavsbakken for Bakkens Hvile. Den er fra 1877 og den sidste af forlystelsesstedets sangerindepavillioner, der stadig eksisterer.
Rutschebanen blev bygget af træ i 1932 af den irske ingeniør Walther Queensland, der også stod for opførelsen af den noget ældre rutschebane i Tivoli.
Banen var i 1932 Europas største og havde en længde på 852 meter.
Queensland forpagtede banen og drev den frem til 1952, hvor den overgik til Staten. Rutschebanen drives dog ikke som statsbane, men af aktieselskabet bag Dyrehavsbakken.
Cirkusrevyen har været på Dyrehavsbakken siden 1935 og blev grundlagt af bl.a. skuespilleren Osvald Helmuth. Revyen fik sit navn, fordi revyen blev spillet i et cirkustelt.
I 2015 åbnede en helt ny bydel på Dyrehavsbakken. Her var rekonstrueret nogle bygninger fra den fiktive by Korsbæk, hvor TV-serien “Matador” foregår.
Korsbæk åbnede i 2015. Bydelen er tegnet af Trier Arkitekter.
