Fortet blev anlagt i slutningen af 1880’erne som en del af Københavns Befæstnings forsvar mod angreb fra søsiden.
Anlægget er udført af beton og dækket med jord. Inde i fortets kerne var indrettet ammunitionsmagasiner.
Rundt om fortet var en 25 meter bred og tre meter dyb voldgrav.
På fortet blev placeret såkaldte haubits-kanoner, der stadig står på befæstningsanlægget.
I nyere tid har en del af fortets areal været anvendt som campingplads.
Charlottenlund Fort er fortidsmindefredet.