Bregnegård var en bondegård, der lå omkring Oluf Poulsens Vej.
Gårdens navn stammer formentlig fra nogle ældre navne på markerne her omkring, der hed Store og Lille Bregneholm.
Gården brændte i 1890.
Bregnegårdsvej fik sit navn i 1901.
Ved Bregnegårdsvej ligger Forstbotanisk Have. Den blev anlagt i 1838 i tilknytning til Charlottenlund Skov.
Tidligere havde det ved skoven været et lille arboret (en studiesamling af træer), som blev brugt af Københavns Universitet.
Da skovbrugsuddannelsen i 1830’erne kom ind under universitetet i København, blev den forstbotaniske have anlagt. Den bestod indtil 1936, hvor det blev etableret et arboret i Hørsholm.
I Forstbotanisk Have blev der opført en gartnerbolig.
I dag drives haven ved Charlottenlund af Skov- og Naturstyrelsen.