Allerede i begyndelsen af 1600-tallet lå der er hus her. Det var bolig for den embedsmand, der havde opsyn med skovområderne vest for København.
I 1811 blev det revet ned til fordel for et landsted, som brændevinsbrænder Spendrup opførte. Han døbte stedet Valhøj – måske fordi det lå ved foden af Valby Bakke.
Fra 1821 var ejeren af Valhøj den kongelige livlæge Joachim Dietrich Brandis (1762-1845). Han inviterede nogle af tidens kendte kunstmalere Lorenz Frølich, J. Th. Lundbye og Thorald Læssøe herud.
De dekorerede i 1839 Valhøjs spisestue med en række motiver fra danmarkshistorien, dyr, blomster m.m. og motiver fra der gamle Valby. Dekorationerne kom senere til museet på Frederiksborg Slot.
I 1895 blev Valhøj revet ned. Ejendommen havde sin grund langs østsiden af Valhøjvej. Selve huset lå ud mod Gammel Jernbanevej.
Ved den nordlige del af Valhøjvej ligger en rækkehusbebyggelse fra omkring 1894. Husene er ligesom de tilsvarende på Toftebakkevej tegnet og opført af tømrermester Hans Pedersen.
På Valhøjvej 4 sidder en mindetavle for Hans Pedersen. Den er opsat i anledning af, at huset var nr. 100 i rækken af rækkehuse han opførte. Teksten lyder: “Her No. 100 staar som et Minde om Flittig og Stræbsom Mand og Kvinde. Thi uden støtte og klogskab i Hjemmet bliver Mandens Virksomhed aldrig fremmet.
1860-1893.”
Valhøjvejs østlige del består af en blanding af etageboliger, små virksomheder og værksteder. En tidligere virksomhed omdannes til boliger under navnet Snedkergården.
