Spring til indhold

Kastanievej

Flere veje på Frederiksberg har navne efter træsorter.

Kastanievej er anlagt i 1850’erne som én af de første villaveje på Frederiksberg.

Kastanievejs navn skal være foreslået af 1850’erne af papirgrosserer Luis Bramsen, der boede på Kastanievej 2 i Villa Tharand (herunder).

Den store villa blev senere overtaget af Det Wærnske Institut og derefter af Mariaforbundet. I dag er her en efterskole.

Mange villaer på vejen er tegnet af arkitekten Henning Wolff (1828-1880).

Det gælder f.eks. nr. 10, som er opført omkring 1860. Her boede billedhuggeren Kamma Hedin.

En anden billedhugger, Theobald Thielemann, fik opført en villa i nr. 6.

Huset blev senere brugt af den katolske orden Sankt Elisabeth Søstrene som et lille kloster, der også fungerede som hospital indtil Sankt Elisabeth Hospital på Amager blev oprettet i 1905.

“Kastaniegården” på Kastanievej 13 (herover) er fra 1878 og er tegnet af Henrik Hagemann (1845-1910).