Gaden har sit navn efter Kristiania, som Norges hovedstad hed indtil 1924.
Oprindeligt var Kristiania opkaldt efter den danske konge, Christian den 4., men byen skiftede navn til Oslo, efter at Norge var blevet et selvstændigt land.
Efter navneskiftet beholdt København gadenavnet Kristianiagade, selv om byen også fik Oslo Plads.
Kristianiagade er “hovedgade” i et lille kvarter med norske gadenavne. Her ligger også Bergensgade, Trondhejmsgade, Arendalsgade, Hardangergade, Mandalsgade og Stavangergade.
Gaden ligger på det tidligere voldterræn, hvor der ved den nuværende Bergensgade lå en bastion, kaldet Grønland Lynette. Området var endvidere øvelsesterræn for Ingeniørtropperne.
I Kristianiagade blev omkring år 1900 opført en række meget store villaer, som privatboliger for nogle af Københavns største forretningsfolk.
På hjørnet af Dag Hammarskiölds Allé ligger farmaceuten og forfatteren Otto Benzons villa (herover). Den blev tegnet af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928) og opført omkring 1897.
Benzon var ven med maleren P. S. Krøyer, der boede rundt om hjørnet i Bergensgade. Foruden villaen på Kastelsvej, havde Benzon en sommervilla på Strandvejen ved Taarbæk.
På Kristianiagade 5 (billedet herover) ligger Ruslands ambassade, som endvidere har en bygning om hjørnet i Bergensgade.
Villaen er tegnet i 1897 af arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907) som bolig for margarinefabrikanten Otto Mønsted. Firmaadressen lå på Otto Mønsteds Gade.
Huset blev brugt af besættelsesmagten under 2. Verdenskrig og blev derefter overtaget som ambassade for Sovjetunionen.
Ejendommen på hjørnet af Bergensgade (billedet herover) er opført for Magasin du Nords medstifter, Th. Wessel i 1898.
Bygningen er tegnet af arkitekten Johan Schrøder (1836-1914).
I Kristianiagade 10 ligger G. A. Hagemanns Kollegium.
Det er bygget i 1908 og tegnet af arkitekten Albert Jensen (1847-1913). Gustav Adolf Hagemann (1849-1916) var direktør for Tuborg, Burmeister & Wain og De Danske Sukkerfabrikker. Og så var han desuden leder af Polyteknisk Læreanstalt, og kollegiet var fra begyndelsen beregnet for bl.a. studerende derfra.
Som noget særligt, havde kollegiet lige adgang for både mandlige og kvindelige studerende. Det fortælles, at Hagemann fik leveret prøver på sovesofaerne til kollegiet hjemme hos sig selv, så han kunne prøve dem af.
Kollegiets vestibule er udsmykket af kunstmaleren J. F. Willumsen.
Gustav Adolf Hagemann tjente mange penge på de virksomheder har var direktør for, men brugte en del af dem på at grundlægge kollegiet. Over døren står hans motto “Tjen andre, vil selv du tjenes.”
Bygningen ved siden af i Kristianiagade 12 er Det Plessenske Palæ opført omkring 1902 med Gotfred Tvede (1863-1947) som arkitekt.
Bygherren var baron Joseph de Plessen og det formentlig det sidste adelspalæ, der blev bygget i hovedstaden. Efter 2. Verdenskrig blev palæet overtaget af Den Danske Lægeforening, som i dag kalder bygningen for Domus Medica.
På hjørnet af Kastelsvej og ud til Fridtjof Nansens Plads ligger endnu en fornem villa (billedet herunder), der i dag rummer Spaniens ambassade. Huset blev tegnet af arkitekterne Peter Christensen Monberg og Emanuel Monberg (1877-1938) i 1908 som vinterbolig for hofjægermester Sehested-Juul.
