I denne del af Valby er gaderne opkaldt efter danske forfattere.
Peder Hjort (1793-1871) skrev bl.a. litteraturhistoriske værker. Han underviste desuden i en årrække på Sorø Akademi.
Bebyggelsen ved vejen er opført fra midten af 1920’erne og op gennem 1930’erne. Arkitekten for karréen mellem Peder Hjorts Vej og Thyregodsvej var Thorvald Dreyer (1895-1980).