Sokkelund var en lille skov, der formentlig lå ved Tinghøj i det nuværende Gladsaxe.
Her lå tingstedet for området udenfor København. Sokkelund gav derfor navn til et herred – altså den retskreds, som hørte til dette tingsted.
Herredet hed i 1300- og 1400-tallet også Støvnæs Herred.
Sokkelundsvej hed oprindeligt Nøjsomhedsvej, efter en ejendom ved vejen, men fik sit nuværende navn i 1917.
Ved krydset med Frederikssundsvej opførte en københavnsk handelsstandsforening i 1931 ejendommen “Købmandsbo”.