Spring til indhold

Vilhelm Thomsens Allé

Flere gader i kvarteret er opkaldt efter sprogforskere m.m.

Vilhelm Thomsen (1842-1927) var professor i sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Vejen blev anlagt i begyndelsen af 1920’erne og hed indtil 1941 Gyldenrisvej.

Bebyggelsen ved vejen består af boligkarréer, bl.a. Storgården, der er fra begyndelsen af 1920’erne.

Storgården er tegnet af arkitekten Henning Hansen (1880-1945). Bebyggelsen blev opført af Københavns Kommune.

Som noget særligt, ligger opgangene til lejlighederne med udgang til den lukkede gård.

Der var muligvis projekteret op til fire karréer af denne type, men kun én blev opført.