I den nordlige ende af Overgaden Oven Vandet, ligger et anseeligt bygningskompleks, som er opført 1754-1755.
På kong Frederik den 5.’s initiativ blev det opført til Det Kongelige Opfostringshus.
Her skulle flere hundrede drenge ”opdrages og oplæres til manufakturer og søfarten”. Det betød nok, at de både skulle lære nogle færdigheder som arbejdere og som søfolk.
Drengene var helt ned til fem år, når de kom på opfostringshuset. Nogle af den var “hittebørn”, altså børn der var forladt af deres forældre.
På facaden stod inskriptionen “Frederik den Femte, Danmarks Konge og Fader for flittige og trængende Børn”.
Arkitekten var Johan Christian Conradi (1709-1779). Bygningen minder om Ledreborg slot ved Roskilde. Fløjen mod haven er føjet til i slutningen af 1770’erne af G. E. Rosenberg (1739-1788).
Det store bygningskompleks blev opført på det, der tidligere havde været havbund, så det krævede en del fyldjord m.m. at få skabt en stabil grund af bygge på.
Opfostringshuset flyttede i 1775 til Store Kongensgade og i stedet omdannedes bygningen til kvæsthus, dvs. sygehus for marinen.
Kvæsthuset havde tidligere ligger på den anden side af havnen ved Kvæsthusgade.
Her var plads til omkring 200 indlagte, som både var egentlige søfolk og fattige og gamle, der kom fra søvæsenet.
For at holde de fattige beskæftigede, blev der lavet forskellige håndværksarbejder i kvæsthuset. Her blev f.eks. producerer garn, der blev udleveret til hjemmevæversker.
Efter 1800 flyttede man sygeafdelingen til et hospital ved Nyboder. En del af Søkvæsthuset blev brugt som egentligt fængsel og tvangsarbejdshus.
Igennem 1800-tallet rummede Søkvæsthuset en skønsom blanding af fattige, syge, kriminelle og plejekrævende gamle.
Her var både mænd og kvinder, som dog boede i hver sin fløj. I bygningen var også indrettet en kirkesal.
Der flyttede dog også “pæne mennesker” ind, og blandt dem var parret Johan Ludvig og Johanne Louise Heiberg, der fik bolig i havefløjen (herunder). Her blev den kendte vaudeville “En søndag på Amager” til.
Ud mod gården sidder en mindeplade med parret i relief.
Efter 1860 overgik huset til at fungere som kaserne for søofficerer og rummer underofficersskolen. Da den bliver nedlagt i 1932, flyttede Søværnets viceadmiral ind sammen med administrationen af lodsvæsener, Fyr- og Vagervæsenet og der bliver endvidere plads til Marinens Bibliotek.
Sidebygningen, der er opført i 1780’erne, bliver i årene fra 1989 til 2016 brugt af Orlogsmuseet.
