Vilhelm Fischer (1877-1969) var borgmester i Frederiksberg Kommune fra 1936-1948.
Bebyggelsen ved vejen domineres af de fem såkaldte “punkthuse”, der blev opført i midten af 1950’erne. De er tegnet af bygherrens, Frederiksberg Forenede Boligselskab’s, arkitektkontor.
Punkthusene var nogle af de første egentlige højhuse i Danmark.
Ved siden af punkthusene åbnede i 2011-2014 et plejecenter af arkitektfirmaerne TNT og MW. Bygningen er opført for OK-fonden og har fået navnet Lotte.