Henrik Christopher Glahn var født i 1850 i Nykøbing Falster som søn af en tømrermester og arkitekt.
Han gik i faderens fodspor og overtog hans firma. Forinden havde han gået dels på teknisk skole i København, dels på Kunstakademiet.
I uddannelsesårene var han ansat som konduktør hos arkitekten J. D. Herholdt, hvor han deltog i arbejdet med at restaurere herregården Herlufsholm (herunder) ved Næstved.
I 1878 tog Glahn på studierejse til Østrig og Tyskland, og så bl.a. moderne landbrugsbygninger ved herregårdene. Det skulle komme ham til gavn i sit fremtidige arbejde, hvor netop herregårdsbyggerier blev ét af Glahns virkefelter.
Vi kender ikke H. C. Glahns første arbejder som selvstændig i 1879. Han har formentlig overtaget nogle af faderens kunder og måske tegnet boliger i fødebyen.
Han etablerede sig med tegnestue i Slotsporten i Nykøbing.
I 1882 indgav Glahn et forslag til en kirke i Kastrup på Amager, men det blev ikke antaget. I stedet tegnede arkitekten Phillip Smidth den nye kirke.
I slutningen af 1800-tallet var H. C. Glahn den eneste akademisk uddannede arkitekt på Lolland og Falster, så han var det naturlige valg, når der skulle opføres større, offentlige byggerier.
Hans første, store arbejde var hovedbygningen til Sædingegård syd for Maribo. Godsejer Edward Tesdorph ønskede sig en mere moderne gård, end den ældre bindingsværksbygning.
Tesdorph kendte Glahn i forvejen, for det var bl.a. ham, der havde betalt for studierejserne.
I 1886 åbnede en privat jernbanestrækning fra Nykøbing til Gedser. H. C. Glahn fik til opgave at tegne banegården i endestationen Gedser. Bygningen var meget lig de stationer, som i disse år blev opført for Statsbanerne i provinsen.
Stationens to sidefløje blev senere forhøjet. Gedser fik ny station i 1903, men Glahns bygning er bevaret. Stationens pakhus blev i 2002 fredet som et eksempel på et typisk jernbanepakhus.
De følgende år medvirkede H. C. Glahn ved de første af en lang række kirkebyggerier, først i Gyldenbjerg (1889) og Stensby (1891).
Senere fulgte tegninger til kirkerne i Svinø (1900) og Vantore (1906) og en række restaureringsopgaver på kirker og tilbygninger af f.eks. tårne og spir.
Spirene blev Glahns speciale og som tømrerudlært havde han god indsigt i, hvordan man byggede kirkespirets konstruktion op. Han byggede modeller af spirene, så tømrersvendene havde noget at arbejde ud fra.
Et af Glahns særlige kirkebyggerier, var opførelsen af den katolske Sankt Birgitta Kirke (herover) i Maribo i 1897.
Kirken blev opført for midler, der bl.a. blev indsamlet i Polen, hvor mange af menighedens medlemmer kom fra. Glahn bidrog til sagen ved kun at forlange et honorar på 3% af byggesummen.
Nogle år senere udførte han tegninger til den tilhørende præstebolig (herunder).
I 1890’erne markerede Glahn sig særligt som sygehusarkitekt.
Han lavede i 1893 tegningerne til epidemisygehuset i Nakskov, sygeklosteret i Nykøbing i 1893 og Maribo sygehus i 1894.
Glahn blev også arkitekt for en række andre offentlige bygninger i Nykøbing. Det gjaldt f.eks. alderdomshjemmet (1900), toldbygningen (1901), elværket (1907), Østre og Vestre Skole (1907-1908) og Nationalbankens afdeling i byen (1908).
I 1911 fik H. C. Glahn gendebut som jernbanearkitekt, da han tegnede stationerne til Stubbekøbing-Nystedbanen. Det var naturligvis en stor opgave, men dels var endestationerne i de to købstæder Nysted og Stubbekøbing praktisk talt ens, dels var mellemstationerne bygget efter typetegninger, så der kun var små forskelle mellem dem.
I Stubbekøbing Station (herover) lod Glahn sig inspirere til den karakteristiske bue ved indgangen af den nationalromantiske stil, som dominerede på den tid.
Måske spillede det også ind, at hans søn, Carl Einar Glahn, kort forinden havde været med i arbejdet på bygningerne til Landsudstillingen i Århus, hvor den opførte stationsbygning netop havde sådan en rundbuet indgang.
Glahn tegnede samtidig et nyt posthus ved stationen Nysted. Stationen i Rødbyhavn er også tilskrevet Glahn.
Det blev fra omkring århundredeskiftet og et årti frem især herregårdene, der blev Glahns arbejdsområde.
Hans studier i bl.a. Mecklenburg af driftsbygninger blev omsat i projekter på Højbygård (1898) og Næsbyholm (ca. 1910).
Pandebjerg blev i 1878 overtaget af Edward Tesdorph, som også ejede Sædingegård, som Glahn tidligere havde opført. Edwards søn Adolph overtog Pandebjerg og fik omkring 1900 Glahn til at tegne en statelig hovedbygning i to etager med inspiration fra renæssancens borglignende herregårde.
Pandebjerg fik i 1913 desuden en statelig herskabsstald med spir og tårnur. Dens halvrunde portåbning minder om indgangen på Stubbekøbing Station, som Glahn opførte et par år før.
Hovedbygningen til Christiansdal var ikke stor, men kom alligevel til at se ud af noget og mindede om et herskabeligt palæ fra 1700-tallet. Glahn gav den en høj kælder og et kraftigt midterparti med frontispice over trappen op til hoveddøren. De tilhørende driftsbygninger var mere spartanske, men ganske store. De fleste af gårdens bygninger er i dag revet ned.
Ejeren af Christiandal havde også herregården Rosenlund, og han bad i 1907 Glahn tegne en hovedbygning, der nærmest var identisk med Christiansdals. Dog var trappen lidt mere pompøs.
På den anseelige gård Lungholm opførte Glahn i 1905 et massivt tårn med et spir midt på gårdens hovedfløj i stil med Sædingegårds. Gårdens hovedbygning var fra midten af 1800-tallet, og tegnet af Laurits Albert Winstrup.
Endvidere tilføjede han to sidefløje ud mod haven, hvor den ene blev særligt sikret mod brand, fordi den rummede gårdens omfattende bibliotek. Tårnbygningen blev fjernet igen omkring 1952.
Som en kontrast til den fornemme herregårdsbygning, tegnede Glahn en “kaserne”, til gårdens polske roearbejdere. Polakkasernen, som den kaldtes, lå i Tågerup lidt udenfor gårdens område. Her var værelser for 30 arbejdere og en lidt større lejlighed til formanden.
Bygningen var ganske enkel og udført i pudset murværk, men alligevel med fine proportioner. Kasernen er fredet og i dag indrettet som museum.
Andre gårde som H. C. Glahn tegnede bygninger til, var de mindre Saunsøgård (1908) og Saksfjedgård (1910).
Endelig fik han omkring 1910 opført stald- og ladebygningerne på Næsbyholm ved Sorø og på Svanholm i Hornsherred en stakhjelm, altså en åben ladebygning til halm o.lign.
Et større projekt var Nationalbankens afdeling i Nykøbing Falster, som Glahn udarbejdede tegningerne til i 1908.
Sideløbende med de store herregårdsprojekter og kirkebyggerier, leverede Glahn tegninger til flere landsbyskoler på Lolland og Falster.
Sent i karrieren tegnede H. C. Glahn et ting- og arresthus i Maribo (herover). Det udstråler med sine kraftige vinduesmarkeringer, pilastre og det pompøse midterparti, at her er en bygning, der skal skabe respekt. Byvåben i en indfatning over det høje vindue over døren fortæller, at dette er magtens hus.
Det sidste arbejde, som Glahn udførte, var et alderdomshjem i den lille by Købelev udenfor Nakskov. Bygningen var ganske nøgtern og uden ret meget pynt, men alligevel forsynet med et fint udformet indgangsparti. Bygningen er i dag nedrevet.
Glahns tid var historicismen, og han forstod af indarbejde historiske stilarter i sine byggerier, som spændte fra de klassicistiske herregårdsbygninger Christiansdal og Rosenlund til de jugendinspirerede stationsbygninger i Stubbekøbing og Nysted.
Men Glahn var også arkitekten, der udviklede og forfinede gårdenes driftsbygninger. Han skabte ladebygninger, som var konstrueret efter principper, som han havde lært gennem sit samarbejde med skibsbygmester Benzon i Nykøbing.
Kun et enkelt villabyggeri kender vi fra H. C. Glahns hånd. I 1915 tegnede han villaen “Guldborghus” for en købmand i Nykøbing. Han kaldte det selv “et lille hus”, selv om det var ganske stort, men for en mand der tegnede herregårde og hospitaler, har det nok virket småt.
H. C. Glahn overlod i 1921 sin tegnestue til arkitekten Albert Petersen. Petersen havde gennem nogle år nok i praksis været den, der førte pennen på arkitekttegningerne, som Glahn dog stadig signerede.
Henrik Christopher Glahn døde i 1931. Sammen med hustruen, Louise Glahn, ligger han begravet på Nordre Kirkegård i Nykøbing. Ligesom sangens Jens Vejmand, hvis liv var fuldt af sted, fik arkitekten til de mange murstensbyggerier blot et frønnet bræt på sit gravsted.
Sønnen, Carl Einar Glahn, der havde stået i lære hos faderen, blev også arkitekt.