Flere veje i denne del af Frederiksberg er opkaldt efter fremtrædende sønderjyder.
Adolf Ditlev Jørgensen (1840-1897) var historiker og blev leder af Rigsarkivet. Han levede sine sidste år på Frederiksberg.
Vejen er anlagt omkring 1920 i forbindelse med opførelsen af “Den Sønderjyske By”. Det er en større boligbebyggelse med lidt over 300 lejligheder, der ligger ved A. D. Jørgensens Vej, Mørk Hansens Vej, Henning Matzens Vej og Sønderjyllands Allé.
Navnet fik Den Sønderjyske By for at markere Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
Husene er i to etager og holdt i en enkelt, klassicistisk stil. Deres røde farve giver dem et særpræg, så de skiller sig ud. Arkitekterne var Aage Sigurd Kjeldgaard Lauritzen (1871-1961) og Knud Tanggaard Seest (1879-1972).
Lejlighederne var forholdsvis billige, fordi kommunalbestyrelsen erkendte, at der manglede boliger for de mindrebemidlede på Frederiksberg efter 1. Verdenskrig.
Bebyggelsesplanen er inspireret af de engelske havebyer med buede veje og god plads mellem husene.
De åbne karréer gav lys og luft og til de fleste lejligheder i stueetagen hørte en lille forhave.
Umiddelbart ved siden af Den Sønderjyske By ligger en “Herman Bangs Have” (herunder), der er en boligbebyggelse fra 1991, tegnet at arkitekten Claus Cornelius Hansen.
