En del veje i bydelen Bispebjerg har navne efter gamle stillingsbetegnelser. En kantor er leder af et kirkekor.
Kantorparken blev i 1939-1940 og var tegnet af arkitekterne Edvard Heiberg (1897-1958) og Harald Petersen (1890-1954).
Kantorparken består dels af tre-etages blokke, dels af rækkehuse.
Bebyggelsen blev til efter en arkitektkonkurrence, som Foreningen Socialt Boligbyggeri udskrev i 1937. Ønsket var at opføre et boligbyggeri til børnerige familier.
Én af blokkene i Kantorparken blev tegnet af tre kvindelige arkitekter, Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt. Her var lejlighedernes stuer mindre, og pladsen blev i stedet brugt til et ekstra kammer, der kunne fungere som børneværelse.