Spring til indhold

Lundedalsvej

Flere veje i Emdrup-området begynder med Lunde- . Navnene er nok inspireret af Lundegård, som lå ved Emdrup Sø, der tidligere kaldte for Lundehussøen.

Vejen er anlagt fra 1920’erne og frem. En del af den er ligesom Lundebakken det gamle vejforløb gennem Emdrup landsby.

Spærredæmningens placering ved Lundedalsvej.

Tværs over vejen gik fra 1880’erne Emdrup Spærredæmning, der skulle bruges i krigstilfælde.

En del af terrænet nord for København kunne oversvømmes og dermed forhindre fjenden i at trænge ind mod byen. Dæmningen kunne lukke vandets strøm gennem Søborghus Rende.

Ved Lundedalsvej ligger en lille rækkehusbebyggelse (herover), opført i 1940’erne. Den er tegnet af arkitekten Troels Smith. Husene blev opført af materialer fra huse der blev revet ned i forbindelse med sanering i kvarteret ved Adelgade og Borgergade i København.